af Bene Jespersen

EPyYX

Placeret midt imellem Goldings Lord of the Flies og Suzanne Collins’ Hunger Games serie, leger Battle Royale ligeledes med menneskets brutale natur. Ligesom Hunger Games, stikker Takami dybt i samfundslagene og graver det mest modbydelige frem. Ingen detaljer er udeladt i den drabelige kamp for overlevelse og prisen om at tage hjem.

Battle Royale er næppe ukendt, hvad enten igennem filmen eller tegneserien, så har historien (uanset medie) opnået en kultstatus i mange lande og cyberspace. Takami slynger Goldings fortælling om børns kamp for overlevelse på en øde ø ind i teenageårene. Kulissen er et næsten post-apokalyptisk Japan, der har kollapset til et militær diktator, hvor orden og regler bliver håndhævet med jerngreb. Som et led i at beskytte landet mod ”shameless imperalists”, der vil sabotere styret, har man indført eksperimentet Battle Experiment no. 68.

”Someone shrieked…
Program n. […] 4. A battle simulation program conducted by our nation’s ground defense forces, instituted for security reasons. The first program was held in 1947. Fifty-third year junior high school classes are selected annually. Classmates in each classes are forced to fight until one survivor is left… The final survivor in each class (the winner) is provided with a lifetime pension and a card autographed by The Great Dictator”.

Sådan er præmissen for den skoleklasse af 15-årige, som vi følger i deres deltagelse i eksperimentet. Mens Golding dekonstrueret barndomsuskyld, har Takami valgt teenagere som hovedpersonerne, og bogen giver sine teenagere rig mulighed for konfliktløsning med armbrøst, maskingevær og håndgranater.

Klassens time

Romanen er struktureret omkring flere karakterers perspektiver, og læseren får et fantastisk indblik i de forskellige klikers struktur og de individuelles psyke – og især, hvordan individet nedbrydes. Selve klassen indeholder 42 elever, og med de eksotiske japanske navne, må man holde tunge lige i munden. Heldigvis findes en oversigt over karakterne i starten af bogen. Jeg tog mig selv i kynisk at nyde nedtællingen af karaktere, da mængden var en smule overvældende i begyndelsen. Bogen tilbyder også den ”service” at løbende holde styr på, hvor mange som er tilbage i spillet: 42 students remainning – 41 students remaining. ….

Tingene griber hurtig om sig, og relativt hurtigt får nogle af personerne lagt hovedet på blokken. Fortællingen cementeres derfor igennem markant færres personer. Men på trods af sit store persongalleri, så er jeg positivt overrasket over, hvor et solidt indblik, man får i de forskellige personer: Enten igennem deres eget narrativ eller igennem andres. Det lykkes Takami at finde hver enkel elevs ’stemme’ på trods ad sin minimaliske skrivestil. Hans greb på den menneskelige psyke får bogen til at fremstå realistisk, og man gruer ved tanken om, hvad der kan foregå bag et diktaturs pigtrådhegn.

Et led i en lang tradition ….

Det er næppe en tilfældighed, at George Orwell er citeret inden, at fortællingen går i gang. Allerede ved hjælp af Orwell har Takami lagt grundstenen for den paranoia og dødsangst, som føler læseren igennem bogen. Takamis historie omkring hvordan selv almindelige mennesker kan presse til grusomheder, er ikke unik: Både Orwell, Golding samt Collins har behandlet det emne. Det er et led i en lang tradition for dyspotia litteratur. Alligevel virker Battle Royale ikke som en træg læsning – tværtimod, sad jeg med bævrende hænder kl. 5 om morgene for ”bare et til kapitel”. Med relativt få ord opbygges en spænding – og på trods af præmissen, opdagede jeg, at der var op til flere personerne, som jeg faktisk heppede på: Et alvorligt problem, når der nu kun kan være en vinder.

Selvom Battle Royale har mange ligheder med Hunger Games serien, så vil jeg anbefale, at hvis man vil have fjernet ”børnesikringen” og tage brutaliteten et skridt videre, så er ”Battle Royale” det rette valg. Nettet har floreret med rygter om, hvorvidt Collins har tyvstjålet meget fra Battle Royale – en længere konspirationsteori – men jeg mener, at Battle Royale er en overset perle fra Østen. Der er garanti for rynken på næsen og følelsen af ens frokost bagerst i halsen, når man sluger bogen råt.