Category - Journalistik

GLIMT af Chris Heape – Poetiske lysglimt af et mord

Blandt efterårets lokkende udgivelser er Chris Heapes anden roman fra forlaget TURBINE. ‘Glimt’ er historien om en aldrende mesterfotograf, der, inden han mister synet, forsøger at bruge sine talenter til at opklare, hvad der egentlig skete den nat, hans familie blev myrdet og han selv overlevede på mystisk vis. Krimi, poesi og magisk realisme mødes i Heapes roman, men er det en vellykket sammensætning?    Sproget fanger fra første side. En hurtig, men fyldestgørende introduktion næsten hopper af siden i et værk, hvis lyriske sprog leger med genrer og lokker læseren til at rydde resten af dagen for at kunne forsætte og følge fotografen Sam Hythe ind i fortidens uafklarede erindringsglimt og mordmysterium. For hvad skete der den…

MERE, MERE af Hakan Günday – Vederstyggeligt vedkommende

Med den danske oversættelse af Hakan Gündays uafrystelige værk ‘MERE, MERE’, har forlaget TURBINE trukket en moderne, litterær mastodont af international klasse ind på den danske kulturscene. Bogen tvinger læseren til at se det, vi helst lukker øjnene for – om det så er den globale flygtningekrises grusomhed eller menneskets inderste mørke og det, som dette mørke kan gøre os alle i stand til.    MERE, MERE er Hakan Gündays internationale gennembrud og har allerede vundet adskillige priser. Selvom bogen oprindelig udkom i 2013, er det først i år blevet muligt at læse den for de af os, der ikke er flydende på hverken fransk eller tyrkisk. For få måneder siden udkom bogen således for…

CHANGES – 31 danske kunstneres befriende og bevægende minder om Bowie

Forlaget TURBINE sender et glimmerlyn ud i novembermørket med bogen ‘Changes – Tekster om David Bowie’. Heri beskriver 31 danske kunstnere deres fatale, forvirrende, vidunderlige, besættende og berusende møder med musikken og manden, der, med sit univers af hybrider og klippe-klister-konventioner, oftest fremstod som et væsen fra en anden planet. Og da han i januar 2016 forlod vores lille klode, efterlod han et stort savn og en endnu større taknemlighed for hans udødelige værker.  Oprindeligt skulle Changes have været en fejring. En hyldest til manden selv fra en række danske kunstnere, vis liv han som et rødt lyn fra en klar himmel slog ned i og for evigt forandrede. Men sådan skulle det…

SER DU MÅNEN, DANIEL af Puk Damsgård – Det uvirkelige bliver virkeligt

‘Ser du månen, Daniel’ er fortællingen om Daniel Rye Ottosens 13 måneders fangenskab hos ISIS i Syrien. Selvom læseren på forhånd ved, at Daniel slipper fri, så venter man anspændt på bogens udløsning. Flere gange virker situationen fortabt, hvilket forstærkes af Damsgårds inddragelse af både Daniel, familien og deres kontaktperson Arthurs oplevelser. Hver især kæmper de med deres frygt og frustrationer. Bogen fortæller om Daniel og Daniels familie i årene 2013 og 2014, hvor Daniel tager til Syrien for at fotografere, hvordan krigen påvirker de civile. Trods alle sikkerhedsforanstaltninger løber Daniel ind i de forkerte personer, og inden han når at skabe overblik over situationen, løber den løbsk. Han bliver iført håndjern…

Land i Datid af Jesper Bugge Kold – Hvor fortiden overdøver nutiden

af Katrine Engelhardt Thomsen Jesper Bugge Kold, kendt fra debutværket Vintermænd, er denne uge aktuel med romanen Land i Datid om den forfejlede specialestuderende Andreas, der flygter fra sit kaotiske, ensomme liv i København til Berlin for at begrave den far, han aldrig nåede at møde. Men fortiden overtager hurtigt Kolds roman og drukner nutidsfortællingen i spørgsmålet, man desperat læser romanen igennem efter svar på: Hvem dræbte Andreas’ far? Og hvorfor? 

Rad American Women A-Z af Schatz & Klein Stahl – Et formidabelt feministisk ABC

af Katrine Engelhardt Thomsen Rad American Women A-Z af  Kate Schatz, illustreret af  Miriam Klein Stahl er et ABC over de kvinder indenfor amerikansk historie, der på alle mulige måde indenfor alle tænkelige felter indenfor samfundet sprængte rammerne, brød med det forventede og det acceptable og istedet satte verdensrekorder, udfordrede fordomme og gjorde en forskel.    “A is for Angela … … Angela Davis  Who never backs down from the fight for justice” Menneskerettighedsforkæmperen Angela Davis er blot en af mange seje, revolutionerende, ‘rad’ kvinder som Schatz og Klein Stahl har valgt at gennemgå i deres ABC, der spænder fra de mere kendte skikkelser som Davis til de i dag ofte oversete…

Keith Richards Life – Sex, drugs and Rolling Stones

Keith Richards Life. Titlen er meget sigende for bogens indhold, hvor man bliver taget igennem den nu 71-årige Richards fortælling om sine succeser, nedture samt ekstreme livsstil med sex, drugs and rock ’n’ roll. Biografien om the Rolling Stones guitaristen, Keith Richards er skrevet i samarbejde med den erfarne journalist James Fox og udgivet i oktober 2010. Bogen skildrer alt fra Richards tidlige barndom i den hårde London forstad, Dartford, som skilsmissebarn i efterkrigstidens England, hans følelsesmæssige frelse i den amerikanske bluesmusik, formationen af The Rollings Stones og til hans nuværende liv i Connecticut, USA. I denne skildring får man som læser også indirekte en historisk indsigt i den verdensscene og samfund,…

Opfør dig ordentligt af Lemire og Bregnhøi – Uden takt og med nedladende tone

af Katarina Meldgaard Skovsende Opfør dig ordentligt – og vær en god ven. En bog om takt og tone til dig og dine forældre af Sabine Lemire og Rasmus Bregnhøi vil gerne opdrage på dig og dine børn. Mon den kan lære jer noget? Det siges, at børn i dag er nogle uopdragne møgunger. De har ikke lært at hilse pænt. De har ikke lært at sidde ordentligt ved bordet. De har ikke lært at holde deres aftaler … og så langt videre. Og forældrene er ikke meget bedre! Det er i hvert fald det indtryk, man får, når man læser Sabine Lemires nye bog Opfør dig ordentligt – og vær…

Studiestart/Orange er det nye Sort af Piper Kerman – Du ved aldrig, hvor du ender

Hvem har efterhånden ikke hørt om Piper Kermans år i Danbury Kvindefængslet? Tredje sæson af den prisbelønnede amerikanske tv-serie Orange Is the New Black rullede her i sommers henover alle skærme med adgang til Netflix, men nu hvor også tredje sæson er blevet fortærret, hvad skal man så få ventetiden til at gå med indtil den mulige sæson fires udgivelse? Måske læse bogen, det hele startede med. For man kan jo ikke vide om, det en dag vil vise sig som nyttig viden at kende en smule til livet indenfor fængselsmurene.  “I 1993 var jeg firetyve år gammel og lignede sikkert enhver ængstelig, ung erhvervskvinde… “ I 1993 stod Piper Kerman og ventede mere end…

My Friend Dahmer af Derf Backderf – Mine ungdomsår med en kommende seriemorder

My Friend Dahmer af Derf Backderf er historien om en ung mand, der med tiden ville gå hen og blive kendt som en af USAs mest berygtede seriemordere. Jeffrey Dahmer (1960-1994) også kendt som The Milwaukee Cannibal, myrdede, misbrugte og i enkelte tilfælde fortærede dele af sine ofre og nåede på en periode af 13 år at dræbe 15 unge mænd og 2 drenge. Da han i juli 1991 blev anholdt ønskede alle svar på spørgsmålet “Hvordan kunne det ske?”. Med sin grafiske roman forsøger Derf Backderf at fortælle historien om Dahmer før mordene, den Dahmer han selv gik i highschool med og af og til hang ud sammen med. En…

My Father’s Keeper – Du som bærer mit navn

I Tyskland, 1995, sagde en præst de sidste ord til en begravelse; i sig selv ikke en bemærkelsesværdig eller på nogen måde historisk begivenhed, og så dog alligevel. I kisten lå Else Hess, Rudolf Hess’ kone, og blandt de sørgende var Himmlers datter. Og måske mest mærkværdigt: præsten selv var Martin Bormann Jr. My Father’s Keeper behandler med journalistisk skarphed og selvbiografisk eftertænksomhed de følelser, som børnene af topnazisterne sad tilbage med. Igennem interviews med højtstående nazisters børn prøver Stephan Lebert at kortlægge de modstridende følelser og overlevelsesmekanismer, som opbygges hos et barn, når ens far er krigsforbryder. Bogen bygger på Leberts far, Norbert Leberts oprindelige interviews tilbage i 1959…