Category - Skønlitteratur

Never far from Nowhere af Andrea Levy – den glemte gigant indenfor multikulturel fiktion

Af Laura Maria Kjær At være teenager er ikke nemt. At være teenager i 1970ernes London er bestemt ikke nemt, slet ikke hvis man tilfældigvis er født af jamaicanske forældre. Andrea Levy, en marginaliseret stemme indenfor multikulturel fiktion, beskriver med stor intensitet livet for søstrene Olive og Vivien, men hvor stor en rolle spiller hudfarve egentlig når man kæmper imod arbejderklassekår? Olive og Vivien er søstre med jamaicanske forældre, der sammen er født og opvokset i London i boligblokke i 1970erne. Hvor Viviens liv er et normalt teenage-arbejderklasse liv med venner, ungdomsklubber, gymnasiefag, diskoteker og uddannelse udvikler Olives liv sig meget anderledes. Pigerne har det samme udgangspunkt men med en…

Alt det lys vi ikke ser af Anthony Doerr – Stilhed før afsløringen

Skrevet af Mia Rasmussen Alt det lys vi ikke ser ulmer af mørke som et bål, der er gået ud. Siderne sitrer af tyst afventning, mens tilfældigheder samler romanens tråde i smukke bånd. En anderledes og opløftende fortælling om Anden Verdenskrig. Anderledes fordi det ikke er de samme typiske karakterer, der fortælles om. Opløftende fordi den fortæller, at der trods alt det umenneskelige alligevel var mennesker, der besad medmenneskelighed. Romanen tager flyvende start med bombefly, der strømmer ind over den franske by Saint-Malo, mens de to hovedpersoner bliver præsenteret. Den ene på et hotel hvor han aflytter radiotransmissioner. Den anden i en lejlighed på fjerde sal, blind og alene og…

Feberdrøm af George R. R. Martin – Flodkonger & Vampyrkonger

Af Alexandra F. Helweg Curtis På trod af at George R. R. Martin har været en meget produktiv forfatter det meste af sit liv, er det som om det først er gået op for resten af verden efter hans  succes med En Sang om Is og Ild-serien. Du skal nok på nuværende tidspunkt lede længe for at finde folk som ikke har hørt om Game of Thrones, men Martin evner mere end blot at skrive omsiggribende, klassisk, high fantasy. Gyldendal har som første oversættelse valgt en bog der ligger ret langt fra Game of Thrones. Kort før jul udkom således Martins vampyrroman fra 1982, Feberdrøm. Feberdrøm, eller på engelsk Fevredream, er en lidt atypisk vampyrfortælling. Ligesom alfaderen til genren,…

Til foredrag med Erling Jepsen – Når alvor og humor går hånd i hånd

Skrevet af Mia Rasmussen På den første søndag i det nye år drog jeg af sted for at høre et foredrag af Erling Jepsen. Der var reklameret med, at Jepsen ville tale om bogen Frygtelig lykkelig, samt muligvis fortælle lidt om hans nyeste roman, Hjertets dannelse. Dette blev dog ikke tilfældet, og i stedet leverede Jepsen en bunke fortællinger om det sønderjyske, sin opvækst og sin far. I sidste ende kædede han så sine humoristiske fortællinger sammen med sin særlige måde at skrive på, samt fortalte lidt om, hvordan ideerne til Hjertets dannelse opstod.

Dronningen af Saba og Kong Salomon af Anne Lise Marstrand-Jørgensen – Utilstrækkelige ambitioner

Af Laura Maria Kjær Anne Lise Marstrand-Jørgensens roman om Israels Kong Salamon og Dronningen af Saba søger at fortælle en historie om kærlighed og en stærk kvinde, men formår hun at krydse ørkenen helskindet? Både i Bibelen, Koranen og i det etiopiske epos Kebra Nagast findes historien om Dronningen af Saba og Kong Salomon, to mennesker så indflydelsesrige at de har formået at overleve historiens glemsel. Imellem halv myte halv historie, møder vi Kong Salomon og Makeda for tretusinde år siden, i en lille landsby i det Sabeanske rige. Her lever den unge Makeda som jæger. Før hun overhovedet er voksen, stikker hun af til en far, hun aldrig har mødt. Rejsen…

Jurassic Park af Michael Crichton – I Gigantens Fodspor

Spielbergs kendte Jurassic Park har samme filmmæssige tyngde med den effektive brug af både CGI og animatronics som dens forhistoriske hovedstjerner; denne tekniske snilde har tryllebundet publikum igennem fire film om den katastrofale park. Men hvis man stadig higer efter flere dinosaurer, mere paranoia og et indblik i videnskaben bag den meste drabelige zoologiske have, så er det værd at gå tilbage til den originale roman, Jurassic Park af Michael Crichton. Crichton væver en roman sammen af matematiske grafer og fantasifuld manipulation og sammenfletning af videnskabelige fakta og fiktion. Som læser må man stoppe op og gisne ved tanken om en egomanisk mangemillionær virkelig har købt en ø nær Costa Rica, og hvorvidt…

Mansfield Park af Jane Austen – Meget mere end bare kærlighedshistorier

af Laura Maria Kjær Mansfield Park (1814) er, i Danmark, et af Jane Austens mindre kendte værker, der ofte bliver glemt bag Fornuft og følelse og Stolthed og fordom, men det er en skam. For i Manfield park er der både lummer humor, sex og slaveri.    Jane Austen er kendt for sine skarpe observation af sin samtid og de mennesker der levede i den, mest kendt er indledningen til Stolthed og Fordom, hvori hun knivskarpt opsummerer tidens lettere fjollede holdning til ægteskab og penge. Men denne, hendes kronjuvel, er langt fra det eneste af hendes værker med skarpe observationer, der identificerer roden af hvad der fik datidens England til at…

Fire billedbøger – Jul i billedbøgernes land

af Katarina Sofie Meldgaard Skovsende Så er det jul igen. Vi har træer i stuerne, varm rødvin med rosiner i glassene, æbler i anden og ingen penge i pungen. Julen er en mærkelig tid. Men den er også en hyggelig tid. Især er det hyggeligt inde i varmen, når man har tændt stearinlys, lavet to kopper kakao og sætter sig ned med sin møgunge og en god julebog – men hvilken bog? Jeg giver fire bud nedenfor. Den søde og uskyldige: En million-billion julemænd af Hiroko Motai og Marika Maijala Hvordan kan julemanden nå rundt til alle børn i hele verden på bare et enkelt døgn? Og hvorfor har jeg…

Battle Royale af Koushun Takami – Blodperlen fra Østen

af Bene Jespersen Placeret midt imellem Goldings Lord of the Flies og Suzanne Collins’ Hunger Games serie, leger Battle Royale ligeledes med menneskets brutale natur. Ligesom Hunger Games, stikker Takami dybt i samfundslagene og graver det mest modbydelige frem. Ingen detaljer er udeladt i den drabelige kamp for overlevelse og prisen om at tage hjem. Battle Royale er næppe ukendt, hvad enten igennem filmen eller tegneserien, så har historien (uanset medie) opnået en kultstatus i mange lande og cyberspace. Takami slynger Goldings fortælling om børns kamp for overlevelse på en øde ø ind i teenageårene. Kulissen er et næsten post-apokalyptisk Japan, der har kollapset til et militær diktator, hvor orden og…

Emma af Jane Austen – Bedrevidenskabens morsomme forviklinger

af Alexandra Favilla Helweg Curtis I år er det ikke blot 240 år siden Jane Austen blev født, men også 200 års jubilæet for udgivelsen af hendes måske mindste kendte roman, Emma. På mange måder skiller Emma sig ud fra Austens andre fortællinger. For selvom historien også denne gang handler om kvinders jagt på et godt parti indenfor det engelske ægteskabsmarked i 1800-tallet, har hovedpersonen  i dette tilfælde ingen reel grund eller lyst til at søge efter en passende mand. Som den eneste af Austens heltinder, er Emma ikke tvunget til at leder efter en ægtemand …. og kan derfor ikke lade være med at lede efter en på andres vegne.  Emma Woodhouse har, i…

The Name of the Wind af Patrick Rothfuss – Sange, sagaer og skyggevæsner

af Elan Joel Isenberg I en lille landsby hvor kragerne vender, i udkanten af et rige hvor alt ikke er så idyllisk som man kunne håbe, der ligger en lille kro. Ejeren af den kro er, skønt ingen ville tro det, verdens mest notoriske troldmand – og endeligt under han at fortælle sandheden bag sin legende. Nogle gange støder man på en helt ny og ukendt forfatter. Ens kæreste eller ven har måske et stykke tid haft en lokkende bog stående og pludseligt låner man den af nysgerrighed. Men nysgerrigheden forandrer sig hurtigt til en glubsk trang til at fortære dette værk, og udforske alt hvad det kan tilbyde. “It’s like everyone…

Stolthed og Fordom af Jane Austen – En 200 år lang litterær forelskelse

Stolthed og Fordom eller Pride and Prejudice på engelske er nok Austens mest kendte værk – og især for dens mandelig charmør, Mr Darcy – og med sin udgivelse i 1813, så har det alligevel lykkedes Elizabeth Bennet og Mr Darcy at holde liv i flammen i deres forhold til hinanden og læseren. Hvad finder vi så fascinerende med en umiddelbart kendt – måske endda dødkedelig – kærlighedshistorie? Med seneste filmatisering i 2005 lader det til, at den her olding af en kærlighedshistorie åbenbart stadig kan spille på vores hjertestrenge. Men hvorfor? Er det virkelig blot Mr Darcys brede skuldre og grublende natur? Jeg vil gerne offentlig indrømme, at jeg aldrig har været den…

Julemandens Død af Kenneth Bøgh Andersen- En gyselig start på december måned

af Naiomi Westh Møllegård Det er lige tiden til julekalendere og Kenneth Bøgh Andersens roman Julemandens Død hører til blandt de mere uhyggelige af slagens. Bogens kapitler er lavet så historien kan læses som en julekalender, men er en spændende bog i forfatterens ånd uanset årstiden. Har man læst andre af hans værker kan det klart anbefales at give denne et forsøg. Uanset hvad tid på året det er.   ”Ingen tror på julen eller på det man ikke ved, man fejrer: Det gode i mennesket. Og hvis ingen tror på det, findes det så?”   Julemandens død handler om, ja, Julemandens død. Man skulle tro det ville være en meget kort og…

Northanger Abbey af Val McDermid – Austen Opdateret!

I forbindelse med det engelske Austen-projekt, er flere af Jane Austens kendte romaner blevet genskrevet indenfor moderne tid. En roman, hvis kulturelle opdatering har pustet liv i den oprindelige klassiker, er den skotske krimiforfatterinde Val McDermids genskrivning af  klassikeren Northanger Abbey, der bringer den ellers så velkendte unge heltinde Cat Morland til Edinburghs kulturfestival og videre til familien Tilneys gamle landsted udenfor lands lov og ret …. og wi-fi forbindelse!  I Val McDermids genskrivning begiver den unge ‘Cat’ Cathrine Morland sig fra sit lettere overbeskyttende hjem, Piddle Valleys præstegård, og med naboerne Susie og Andrew Allen til Edinburgh Festival. Den hjemmeskolede Cat nyder muligheden for at slippe bort hjemmefra og muligvis opleve lidt…

Første Advent – Jane Austens Northanger Abbey

Af Katrine Engelhardt Thomsen Forfatterinden Jane Austen har i december i år 240 års jubilæum og på Bogligt.dk fejrer vi dette med en helt særlig adventskalender, hvor der hver søndag i advent vil blive anmeldt et af Austens værker. Første søndag i advent byder vi på Austens første værk Northanger Abbey, hvis pastiche over datidens gotiske litteratur byder på et humoristisk så vel som kritisk indblik i fortidens ægteskabsmarked og dets gyselige skyggeside. Men holder den gotisk inspirerede samfundsafslørende uhygge også i dag?  En ung kvinde, alene på sit værelse på det gotiske landsted Northanger Abbey. Den unge Catherine Morland er blevet inviteret af søskendeparret Tilney og deres strenge fader, General Tilney, til…

THE HALLOWEEN TREE af Ray Bradbury – Nostalgisk gys i nye farver

Ray Bradburys klassiske gysereventyr The Halloween Tree fra 1972 har fået et ekstra lag af gruelig gys med Gris Grimlys illustrationer. Men fanger eventyret stadig? Eller er tiden løbet fra Bradburys fortælling om en gruppe drenges utrolige tidsrejse og jagten på deres vens sjæl?   “It was a small town by a small river and a small lake in a small northern part of a Midwest state…” I en ellers anonym amerikansk by mødes en gruppe drenge for at sammenligne kostumer og gøre sig klar til nattens “trick or treat”-togt. Det er Halloween og drengene ønsker at finde byens mest skræmmende hus at rasle ved, men pludselig går det op for gruppen, at…

Beloved af Toni Morrison – Fortidens fantastiske hævn

Af: Laura Maria Kjær Slaveriet i USA hører heldigvis historien til, og mange bøger, film og historiske værker behandler denne del af verdenshistorien, der lever videre i vores kollektive hukommelse, som er baseret på fakta… Eller er den? Beloved, Toni Morrisons Nobelprisvindende roman fra 1987, undersøger hukommelsens finurlige verden. Halloween er en tid for spøgelseshistorier og hygge, men USA har en spøgelseshistorie uden lige begravet i deres historie, kultur og jord, der får det til at løbe koldt ned af ryggen af alt andet end hyggelig uhygge. Toni Morrison har i sin Nobelpris-vindende roman fra 1987, Beloved, fortalt nogle af disse historier. I midten af det 19. århundrede, lige efter…

Ex af Teddy Vork – En roman om at blive indhentet af fortidens synder

En psykologisk thriller om sindets skrøbelighed og konsekvenserne af dine handlinger altid vil indhente dig til sidst.   Edmund er gift med Agnete og har sønnen Andreas på 2 år. Skønt Agnete lider af angst, er hun på medicin, så det er sjældent at hun får et anfald, men det er stadig en daglig bekymring hos Edmund. Edmund arbejder som skolelærer, men hans store passion er dokumentarfilm. Han har udgivet en som fik stor ros, hvilket også har øget hans egne forventninger til hans næste film. Da Edmund gik i gymnasiet var han kærester med Regitze, de var sammen i ca. 3 år, men det er længe siden han har tænkt på…

Farfar af Lilja Scherfig og Otto Dickmeiss – Uendelig smerte, fantastisk smukt fortalt

Af Katarina Sofie Meldgaard Skovsende Lilja Scherfig og Otto Dickmeiss’ nye billedbog Farfar rammer dybt i hjertet. Det gør ondt, men det er fantastisk smukt. Farfar er ikke en billedbog, der bare forlader læserens bevidsthed efter endt læsning. Tværtimod. I hvert fald lå den tungt i denne læser, selv efter sidste side for længst var blevet vendt. Det lyder måske barskt, og det er det, men det er også godt, for det er en forbandet smuk tyngde, Farfar lægger på sin læser. Farfar er skrevet af Lilja Scherfig og illustreret af Otto Dickmeiss. Sammen har de tidligere skabt det lille mesterværk Rævefælden, og nu forsøger de så igen. Med det samme…

Kvinden i toget af Paula Hawkins – Pendlerdrama med lidt for lang rejsetid

af Katrine Engelhardt Thomsen Hver morgen på sin sædvanlige togtur til London kigger Rachel efter et ungt par i et hus ved jernbanen. Men en dag ser hun noget uventet og pludselig er kvinden i huset forsvundet og morgenen efter vågner Rachel op med blod på tøjet. Men er det kun hendes eget? Paula Hawkins’ debutroman Kvinden i toget er historien om tre kvinder: To hvis liv væves tættere og tættere ind i hinandens og en tredje, der pludselig forsvinder.  “Jeg er ikke den samme kvinde, jeg engang var. Jeg er ikke længere attråværdig, jeg er frastødende på en eller anden måde. Det er ikke bare det, at jeg har taget på, eller…

Hjertets Dannelse af Erling Jepsen – Det udefinerbare ’de’

Af Laura Maria Kjær I Bramstrup ser man sig selv som Danmarks vigtigste forsvar imod hære af illegale indvandrere, der vil krydse den nu åbne grænse. Folk holder øje, og ved, at et hvert øjeblik kan det gå løs, og så vil de komme. Men hvem er ’de’? Og hvad er det egentlig dette udefinerbare ’de’ dækker over? I Hjertets Dannelse, Erling Jepsens nyeste roman, befinder vi os i den fiktive by Bramstrup kun få kilometer fra den tyske grænse. Her finder man landlig idyl og sammenhold. Her kender alle hinanden, og Peder-post har tid til en sludder. Men butikkerne lukker ned, og den lokale kro har næsten ingen kunder,…

Døden er en mester af Jette Drewsen – Mesterlig kedelig

af Katrine Engelhardt Thomsen Der er noget i vejen. Hans drømme har ændret sig, han føler sig oftere svimmel og en modvillig overvejelse af livets store regnestykke er begyndt at snige sig ind i hans daglige tankebaner. Men skal han virkelig dø? Døden er en mester  er den danske forfatterinde Jette Drewsens seneste bog, der handler om den midaldrende arkitekt Frank Wertheimers liv – de kvinder han lever udspændt imellem, den bror han ønsker at forlige sig med, den hund han pludselig finder, og en stadig voksende følelse af, at noget i ham er helt galt. Men mens Frank kæmper med livets kompleksitet, så kæmper læseren for fastholde interessen.  Frank Wertheimer…

StoneHeart af Charlie Fletcher – Turen Går Til Et Parallelt London

Med studiestart er det forfærdelig fristerende at booke den første envejsbillet til en livsstil uden deadlines, men uden en lottogevinst må de fleste studerende nøjes med at drømme sig væk. Under dække af en børne- og ungdomsroman får Charlie Fletcher sammenflettet et fantasi- og farefuldt London, som jeg vil genoverveje min envejsbillet til. Forsiden praler af, at The Sunday Times har kaldt den ’intelligently and elegantly written’, og for en gangs skyld skal man dømme bogen på sin forside. Bogen handler om, drengen George som i et præpubertært raseri ødelægger en lille dragestatue uden for National Museum of History, og han finder sig nu i et London, hvor statuerne kommer…

Elleve af Arne Dahl – En krimis hyldest til fortællekunsten

af Katrine Engelhardt Thomsen I Arne Dahls roman Elleve samles den gamle A-gruppe igen gennem en mystisk indbydelse. Med løftet om en god aften i godt selskab og flygter de fra hverdagen for tilbringe en aften på en afsides herregård med at fortælle hinanden historier. Men hvem har egentlig inviteret dem? Elleve minutter i midnat 1737 stormes en herregård. Forberedt på gensynet med fortidens synder har gårdens herre konstrueret en nødudgang og undslipper sine forfølgere gennem en skjult tunnel. Men hvad læseren tror vil bringe den forfulgte ud i friheden, fører ham i stedet til hans selvvalgte underjordiske fængsel: “Han gik ind gennem en døråbning og så sig omkring. Det var et rum mere, mindre…

Norge/ Frelseren af Jo Nesbø – Mord af bedste skuffe

af Katrine Engelhardt Thomsen En narkoman findes dræbt i en container, en mand fra Frelsens Hær skydes ned på åben gade. Den norske krimiforfatter Jo Nesbø sender som sædvanlig sin vicekriminalkommissær Harry Hole ud på hårdt arbejde. Denne gang op til jul, hvor en professionel lejemorder skyder den forkerte mand, og fremfor at flygte, nødtvungent må vende tilbage til det sne-hærgede Oslo. Men hvordan kunne han tage fejl? Læseren møder, i Nesbøs sjette bog om Oslo-strømeren Hole, en midlertidig tørlagt Harry Hole, der strider sig igennem efterdønningerne af sin sidste større sag. Fældningen af “Prinsen”, en omfattende våbensmuglerings ukronede monark, fundet indenfor politiets egne rækker, har gjort Hole upopulær på Oslo Politigård.…