Den 4. parallel er en science-fiction serie bestående af 4 bøger, der omhandler Emma, en ung teenagepige der kan rejse mellem parallelle verdener. Bøgerne er skrevet af nordmanden Kjetil Johnsen der også har skrevet en anden teenage-serie om 4 veninder (IKKE at forveksle med 4 veninder, et par jeans). I begge serier formår han at skrive ikke bare spændende og sjovt, men også fra flere personers sider af samme sag.  Kan man lide spænding, fremmede verdener og action er det klart en serie man skal give sig i kast med.

Den 4. parallel

Serien Den 4. Parallel består af fire bøger er skrevet af den norske forfatter Kjetil Johnsen. Den omhandler den 16 årige Emma der bliver kastet ud i en kamp med ukendte fjender, der vendes op og ned på hendes liv som hun kender det, og hun ved ikke længere hvem hun kan stole på. Vi møder den charmerende og farlige Caine, Onkel Harry, Sygeplejeren Holly, Generalen, Eve Thomsen og mange andre mennesker med stor betydning for det eventyr Emma er blevet kastet ind i.

Lazarusfænomenet

I den første bog møder vi pigen Emma på ferie med sin far, mor og Lillebror. Da de kører fra Dinosaurmuseet, de lige har besøgt, bliver de beskudt og Emma  vågner efterfølgende op i en hospitalsseng. Hun får fortalt, at familien kørte galt og hendes forældre døde under ulykken. Onkel Harry skal være hendes værge, men han opfører sig underligt. Næsten som om han bebrejder hende for ulykken. Emma har brækket begge ben, trykket nogle ribben og sidder derfor i kørestol. Inden Emma og Onkel Harry når at forlade hospitalets parkeringsplads, forsøger nogen fra staten (“Den Mørke” og “Den Lyse” er Onkel Harrys beskrivelse af de to agenter vi møder) at kidnappe Emma, men de slipper væk fordi en ung fyr dukker op og skyder efter deres modstandere. Emma har ingen anelse om hvorfor folk vil have fat i hende eller hvorfor Onkel Harry opfører sig som en filmspion.Eller hvorfor Hillary Clinton pludselig er præsident? Vi møder igen den unge ukendte fyr, som viser sig at hedde Caine og komme fra en fremmed parallel. Han vil også have fat i Emma, fordi hans parallel har brug for hendes hjælp. 

Han trak kørestolen baglæns, så han kunne vende den i retning af deres egen bil uden at støde ind i de to kroppe på jorden. Da han begyndte at dreje hende, så Emma Den Mørke røre på sig. Han glippede med øjnene, han havde blod smurt ud over ansigtet, fra munden og næsen ned til det ene øje. Han løftede skælvende hånden, og pludselig stirrede hun ind i mundingen på en revolver. – Nej, hviskede Emma

Lazarusfænomenet er den første bog i serien om den 4. Parallel og efter min mening også den bedste. Den er spændende og medrivende og sætter ligesom linjen for resten af serien at leve op til.

Emma klatrede op og satte sig på hegnet med benene dinglende ud over afgrunden.
Stol på mig!
Nej, for fanden!
Hun trak i ham. – Stol på mig!
Ta-ta-ta!
Kuglerne hakkede hegnet i stykker få centimeter fra Caines krop. Det var ham, de skød på, ikke hende. Caine klatredede bandende op ved siden af hende. Emma råbte:
– Du må ikke slippe min hånd!
Og så, med lavere, men samtidig mere intens stemme, begyndte hun at sige remsen:
– Ælle bælle dig fortælle…

Carringtonkatastrofen

Det er lykkedes Emma og Caine at slippe væk fra telepaterne, men hvad så nu? Caine vil have hende med til hans egen parallel hvor de er ved at tabe krigen mod tyskerne, mens Emma bare gerne vil hjem til sin familie igen. De ender i en ny parallel af Emmas verden hvor Caine kommer i fængsel. Samtidig prøver Emma at finde ud af hvad der sker med hendes hjerne når hun rejser imellem parallellerne. Det har Dr. Regins en ide om, men han vil ikke sige mere i telefonen, derfor må Emma; finde Dr. Regins, få Caine ud af fængsel og forlade parallellen inden Carrington-katastrofen rammer.

Efter at have læst hele serien er det Carringtonkatastrofen, bog nummer 2, som jeg husker mindst af. Jeg tror det har noget at gøre med at der er meget der foregår tilbage i tiden som fortæller os om Caines liv, og derfor ikke som sådan er en ”historie om Emma” forstået på den måde at det er det jo, men fordi der er så meget baggrundsviden der bliver fortalt forsvinder historien om Carringtonkatastrofen lidt for mit vedkommende.

Æonparadokset

Trejde bog foregår i Caines parallel, som er en udgave af verden hvor Tyskland vandt 2. Verdenskrig. Her er Caines folk ved at tabe stort og bliver skubbet længere og længere af fjenderne. Emma skal lære dem at rejse til en anden parallel. En parallel som de kalder ”Den 4. Parallel”, de har hørt om denne igennem nogle tilfangetagne telepater som kan kommunikere med en anden version af sig selv, der befinder sig i den 4. Parallel, og beskriver denne som en slags himmerige.

Æonparadokset og bog nummer 3 i serien foregår mestendels i Caine’s parallel og indeholder en del mere historie og nye begreber indenfor bogseriens univers, som kan gøre den lidt tungere end de andre bøger. For mig blev det lidt for tungt til at holde spændingen på niveau med den første bog.

Maria-eksperimentet

Emma vågner hjemme i sin egen seng, og i sin egen parallel. Men folk opfører sig som om hun slet ikke har været væk, de kommenterer ikke engang på hendes manglende lillefinger! Lillebror opfører sig også sært. Samtidig er der sket nogle underlige dødsfald. Der er blandt andet fundet en mand knust fra et højt fald, – midt i ørkenen og langt væk fra alting. En anden mand er fundet død af et edderkoppebid, fra en edderkop som slet ikke lever i landet. Derudover har begge mænd haft en haft en forbi overfor deres dødsårsag. Er der mon en forbindelse?

I denne bog møder vi også Onkel Harry igen, men selvfølgelig ikke helt den samme som i bog 1, da det jo var en anden parallel end denne. Maria-eksperimentet er den sidste bog i serien, og lidt som med bog nummer 2, forekommer der flere fokuspunkter end bare det som titlen oplyser os om. Der er mange løse ender der skal samles i denne bog, og det lykkes bestemt også, men man kan nemt miste sit kølige læseroverblik, når alle brikkerne fra de tre tidligere bøger skal falde på plads. Det ser ikke ud til at Kjetil Johnsen har tænkt sig at komme med flere bøger i serien, men Maria-eksperimentet lægger fint op til, at der vil kunne komme en fortsættelse hvis han føler for det.

En vel formidlet medrivende helhed

Normalt er jeg ikke stor tilhænger af science fiction og lignende genre, men Kjetil Johnsen formår at skrive både spændende og forståeligt, selvom der bliver brugt begreber som ”ormehuller”, ”Einstein-Rosen-teorien” og mange andre som jeg ikke kan påstå at være bekendt med. Bøgerne har hver deres historie og kan sådan set godt læses uafhængigt af hinanden da der lægges ud med en kort forhistorie. Dog vil jeg klart anbefale, at man læser dem som en serie og i rigtig rækkefølge.