Af Laura Maria Kjær

ItemImage

Anne Lise Marstrand-Jørgensens roman om Israels Kong Salamon og Dronningen af Saba søger at fortælle en historie om kærlighed og en stærk kvinde, men formår hun at krydse ørkenen helskindet?

Både i Bibelen, Koranen og i det etiopiske epos Kebra Nagast findes historien om Dronningen af Saba og Kong Salomon, to mennesker så indflydelsesrige at de har formået at overleve historiens glemsel. Imellem halv myte halv historie, møder vi Kong Salomon og Makeda for tretusinde år siden, i en lille landsby i det Sabeanske rige. Her lever den unge Makeda som jæger. Før hun overhovedet er voksen, stikker hun af til en far, hun aldrig har mødt. Rejsen bringer hende fra den ene ende af riget til den anden og er så farefuld, at hun må udstå mange traumatiske oplevelser for at overleve, og blive en del af Kongen af Sabas råd. I Israel bliver Salomon konge efter sin far, og hans diplomatiske ægteskab med kvinder fra mange riger, og hans ambitiøse byggerier, der dræner statskassen, gør ham upopulær. Begge figurer aner at der er spændinger omkring dem, og Makeda søger at etablere sin position i Saba ved at rejse til Israel og sikre sig handelsrettigheder. Her sikrer hendes rige gaver Salomons økonomi, og bevarer hans position en tid endnu. De drages imod hinanden og Salomon ønsker at gifte sig med Makeda, men hun har andre planer som hun prioriterer højere end sit hjerte.

Stærke kvinder, men…

Anne Lise Marstrand-Jørgensen er startet med et ønske og en intention om at fortælle en historie om fascinerende figurer og stærke kvinder med den nådesløse, brutale og kloge Makeda der overlever voldtægt og en patriarkalsk kultur og bliver Dronning af Saba. Makeda er en kvinde der har levet sit liv under nåde af mændene i sit liv, og velvidende at hendes eksistens er baseret på mændenes luner beslutter hun at vinde sig selv så meget magt hun overhovedet kan for at frigøre sig selv. Men som kvinde er hendes eneste værdi at hun kan føde børn, noget hun sværger aldrig at gøre:

“…kvinden er beholderen, er rodnettet, den der lever på de ufødte børns nåde, den der dør på deres bud.”

Makeda lader sig ikke kue, hun opbygger alliancer og gradvist sikrer hun sin eksistens fra at være betinget af mænd til at være helt hendes egen. Hun sikrer sig politisk indflydelse og magt igennem sine aftaler med Salomon, men her taber historien sit momentum. Makedas møde med Salomon ligger op til en affære mellem giganter. Desværre drukner fortællingen om Makeda i denne kærlighedsaffære, og igennem resten af bogen former hendes længsel efter Salomon et hul i Makedas hjerte, og hun reduceres til en sørgelig kvinde der længes efter en tabt kærlighed.  I en roman hvor alle kvindernes formål i livet er at føde sønner og kæmpe indbyrdes om mænds opmærksomhed, som Salomons mor, Batseba, og hendes medhustruer, kunne man have undt den mest imponerende kvinde en mere selvstændig tilgang til hendes liv efter kærligheden.

“Alle siger at David elsker sine ældste sønner højere end nogen af sine andre børn, Batseba spytter på jorden, hver gang hun tænker på det.”

Men denne halvhjertede tilgang til romanens centrale figur er desværre ikke det eneste sted hvor den fejler.

Sproglige ørkenvandringer

Marstrand-Jørgensen har formmæssigt forsøgt at skabe et indtryk af livet for tretusinde år sidens kedsommelighed ved at gøre rejserne lange, og hvor der skabes opmærksomhed omkring den mindste detalje. De detaljerede beretninger om datidens rejser spejler hvor uendeligt lange de har været, her rammer Marstrand-Jørgensen plet. Desværre i et sådan sprog, at det bliver for meget af det gode. Romanen er fyldt med overflødige myter og sidespor der ikke alene reflekterer hvor ensformigt livet har været, men som også afslører hvor ensformig den næsten 500 sider lange roman er. Dronningen af Saba og Kong Salomon vil uden tvivl appellere til den bredere læserskare, men på trods af sit ambitionsniveau formår Dronning af Saba og Kong Salomon ikke at hæve sig helt derop, hvor så en stærk kvindelig figur fortjener at befinde sig.