Skrevet af Mia Rasmussen

en ny tid

Ida Jessen er tilbage med en fortælling med klokkeklare beskrivelser og en stærk stemme. En kvindes dagbogsskildring om, hvordan livet forandres, når hendes mand forsvinder. Ikke kun det nye liv, der nu kommer, men også hendes opfattelse af det liv der var. En gammel kærlighed blusser op, men forstyrres af en usikkerhed på fremtiden.

Frøken Høy kommer til Thyregod for at være lærerinde i byens friskole. Med sig har hun en dagbog, som hun skriver mindre end fem sætninger i. Indtil mange år efter hvor hun finder den igen, da hendes mand ligger dødeligt syg på hospitalet. Langsomt afdækker hun, hvad der skete i de år, der fulgte efter hendes rejse til Thyregod. Samtidig skaber hun et billede af indbyggerne i byen og særligt af hendes mand Vigand. Undervejs afslører hun en gammel forelskelse, som nu får muligheden for at blomstre igen. Men når man har levet så længe sammen med en anden, kan det være svært at være alene – og det kan også være svært at finde tilbage til det, som var før.

Når friheden rammer

“Frihed er ikke kun godt. Der findes en frihed, hvor ingen ser én. Sådan er det for enkerne”

 

Jessen viser utrolig godt, hvordan friheden kan lamme, når den kommer uventet, og hvor lang tid det kan tage for et menneske at finde en selvstændighed og mening med livet, når alt det vanlige pludselig forsvinder.

 

“Jeg har det som et menneske, der står i så fuldkommen åbent et landskab, at det kan være ligegyldigt, hvilken retning det bevæger sig i. Der er ingen forskel, om det bliver mod nord, mod syd, mod øst eller vest, det vil alligevel være det samme overalt.”

 

Det samme er netop det nye – det at være alene. Frøken Høy, som er blevet til fru Bagge efter ægteskabet med distriktslæge Bagge, må beslutte sig for at se frem eller tilbage. Det kompliceres af alle minderne, som oprydningen af Bagges liv fører med sig. En oprydning som viser fru Bagge, at hun måske ikke kendte sin mand helt så godt, som hun troede. Det medfører dog også andre ting, blandt andet dagbogen, minder fra hendes tid som friskolelærerinde og minder om en gammel flamme – eller to.

Taknemlig eller utaknemlig

Noget andet, som Jessen formår at få frem i romanen, er det vanskelige i, hvordan andre tackler den sørgendes sorg – og hvordan den sørgende tackler de andre. Indbyggerne i Thyregod forsøger at hjælpe efter bedste evne, men når sorgen presser på, kan det være svært at tage imod hjælp. Det samme gælder, når folk vil sprede gode minder om distriktslægen for at opmuntre fru Bagge.

 

“Grell ville jo bare vise mig noget godt. Det gør godt. Det gør også ondt.”

 

Rammende beskrivelser – det er sådan, det er.

En ny tid er en roman med en stærk og kraftig stemme, hvor læseren kommer til at kende fru Bagge som en rigtig person. Gennem fru Bagge får læseren et stærkt billede af bogens andre karakterer – dog farvet af fru Bagges egne meninger, hvilket netop får hende til at træde så tydeligt frem for læseren. Minderne gøres tydelige for læseren gennem smukke og klare beskrivelser:

 

“Når de kom i skole lugtede de af halm, af dyr. Sådan lugtede børnene. Frem for alt lugtede de af vinden.”

 

Jessen kan fremmane billeder, som kan mærkes helt ud i fingerspidserne. Ordene træder frem med et skarpt billede – det er nemlig sådan, det er.

 

“Bitterheden er en lænestol der er så blød, at den er svær at kæmpe sig op af, når man først er landet i den.”