Gorillaen der var en gorilla er en smuk og varm fortælling om at føle sig hjemme.

Gorilla

Kim Fupz Aakeson er en sand fortæller. Han fortæller til voksne. Han fortæller til unge. Men mest af alt fortæller han til børn. Bøgerne om Vitello er nok nogle af de mest elskede bøger, han har skrevet, men mange af hans andre billedbøger fortjener i den grad også at blive læst og bladret i. En af disse er Gorillaen der var en gorilla (2014), som er illustreret af Lilian Brøgger. Det er en billedbog om en gorilla, der forsøger at finde ud af, hvor han hører hjemme.

Gorilla bor i starten af billedbogen i zoologisk have, men han bryder sig ikke om livet bag tremmer og fornemmer, at der er et andet og bedre liv uden for buret. De andre gorillaer har slået sig til tåls med det, de har, og forsøger at fortælle Gorilla, at han skal gøre som dem og bare spise nogle bananer. ”Sådan er livet”, siger de. Den sætning hører man mange gange i løbet af bogen. For både gorillaer og mennesker lever tilsyneladende livet ”som man jo gør” og tænker så ikke mere over dét. Sådan er livet jo. Men ikke for Gorilla. Han vil ikke nøjes! Han slipper ud af buret i zoo og tager S-toget til Hvidovre Station for derfra at finde ud af, hvor han hører til, hvor han kan leve et liv, der vil gøre ham glad. Han forhører sig hos tilfældige mennesker om, hvordan man lever i Hvidovre, og starter sit nye liv med lejlighed, job og siden en lille familie. Gorilla erfarer dog, at det ikke er helt så simpelt at høre hjemme og blive lykkelig. Og hvad gør man så? Det må læseren selv finde ud af.

Næsten fjerlet

Gorillaen der var en gorilla er en fantastisk god fortælling.
Det er en rørende historie, der berører et eksistentielt spørgsmål, som jeg vil tro, de fleste kan genkende i nogen grad fra deres eget liv. Hvor hører jeg hjemme? Hvordan skal jeg leve for at være lykkelig?
Og samtidig er den også en nådesløs kommentar til jagten på det perfekte liv med familieidyl, et godt job, et smukt hjem, osv. Lykke kommer ikke i færdige pakker!
På trods af tyngden i tematikken er bogen dog ikke tung eller trist at læse. Tværtimod er den fjerlet fortalt. Den er fyldt med humor og glimt i øjet, og den er skrevet i et ungt og hverdagsagtig sprog, der løfter de store eksistentielle spørgsmål væk fra det svære og tunge og ud, hvor alle kan forstå dem og relatere til dem uden at blive triste. Kun en enkelt gang viger tekstens tone fra denne lethed, men selvom tonen her bliver trist og tung, så ville jeg ikke have det anderledes, for det er samtidig bogens smukkeste øjeblik:

”Og så var det at gorillaen blev ramt. Af en tanke. En frygtelig skarp og tydelig tanke.”

Flotte farver og fortælling på billedform

Illustrationerne i Gorillaen der var en gorilla udfører en stor del af fortællearbejdet i bogen, især gennem portrætteringen af selve Gorilla. Hans kropssprog og ikke mindst hans mimik er godt tegnet og let at aflæse. Således udstråler han alt fra kedsomhed og længsel til fortravlethed, frustration og flirt til eftertænksomhed, forhåbning og endelig lykke. Og af og til stirrer han direkte ud på læseren med den største tristesse. Illustrationerne ramte mig.

Ligesom teksten er illustrationerne dog også fyldt med humor. Illustrationerne står skævt på siden, af og til er de surrealistiske, størrelsesforhold og perspektiv er forvrængede og skøre, og alt dette bevirker, at illustrationerne virker venlige, varme og sjove. Ligesom i teksten får tyngden og tristheden altså ikke lov at have megen indflydelse på tonen.
Og så er illustrationerne fyldt med flotte farver, der kulminerer i et sprudlende farveflor på sidste side. Nøj, det er fint!

Gorillaen der var en gorilla er en smuk og sjov billedbog til børn, men bestemt også for voksne. En bog, der varmer, og som kan læses igen og igen og igen. Så det vil jeg gøre fluks.