af Naiomi Westh Møllegård

Julemandens død - Kenneth Bøgh Andersen

Det er lige tiden til julekalendere og Kenneth Bøgh Andersens roman Julemandens Død hører til blandt de mere uhyggelige af slagens. Bogens kapitler er lavet så historien kan læses som en julekalender, men er en spændende bog i forfatterens ånd uanset årstiden. Har man læst andre af hans værker kan det klart anbefales at give denne et forsøg. Uanset hvad tid på året det er.

 

”Ingen tror på julen eller på det man ikke ved, man fejrer: Det gode i mennesket. Og hvis ingen tror på det, findes det så?”

 

Julemandens død handler om, ja, Julemandens død. Man skulle tro det ville være en meget kort og deprimerende bog, men som altid kan Kenneth Bøgh Andersen frembringe en fantastisk fortælling ud fra en ellers nok knap så fantastisk-lydende titel. I bogen følger vi tvillingerne Frederik og Katrine, deres klassekammerat Jesper og nissen Aruld. I bogen bliver alt hvad vi kender til julen smidt en tur i julemandens gavesæk og rystet grundigt. Vidste du for eksempel at Rudolf som vi kender ham faktisk hedder Rudalf? Og at julemandens tøj ikke er rødt, men grønt? Mange flere overraskelse får vi i denne medrivende og yderst spændende ”julehistorie”. Julemanden har en usædvanlig ond fjende, som vil ham til livs (og kommer det!), men kan det alligevel lykkes børnene Frederik, Katrine og Jesper samt nissen Aruld at redde julen, selvom Julemanden er død?

 Reklame, eller bare en sjov detalje til fans?

Hvis man som jeg, inden man læser denne, har læst andre af Kenneth Bøgh Andersens bøger vil man måske bemærke en kort reference til hans serie ”Den store Djævlekrig”.

 »Jeg læste engang en bog om en dreng, der var hjemme hos Døden,« sagde Katrine og lod fingrene glide ned over et lille timeglas, der stod på en hylde. Det var ikke større end et fingerbøl, og sandet var løbet halvt igennem. »Dødens hjem var fyldt med timeglas, og hvert glas repræsenterede et menneskeliv. Det var selvfølgelig bare en historie, men…«

 

Jeg fangede  med det samme at bogen som Katrine taler om, er ”Dødens Terning”, anden bog i serie om Filip Engell og Den store Djævlekrig. Igen kan det bestemt anbefales at læse resten af hans bøger hvis man synes om ”Julemandens Død”. Forfatteren har en måde at skrive på der fanger læseren fra første side, og slipper en, med en trang til mere når man klapper bogen i. Og mere skal der til, derfor er det fantastisk at kunne glæde jeg med, at der findes flere læseværdige bøger i Kenneth Bøgh Andersens navn, som jeg selv har læst og med sikkerhed vil læse igen!

 Godt syg i hovedet…!

Forfatteren skriver her en jule-gyser, men ikke uden at inddrage en vis form for humor. Blandt andet har han gjort plads til lidt selvironi.

 

 » Så hvis noget, der er virkeligt, kan ende som en ide i en bog, hvad så med os? « spurgte Frederik. » Kan vi også ende som figurer i en bog? «

» Måske er vi det allerede, « sagde Jesper. » Jeg har det i hvert fald, som om jeg er havnet i en eller anden fuldkommen langt ude julekalender-historie. En, der er forbudt for børn. Forfatteren må være godt syg i hove…« 

 

Måske skal man være lidt syg i hovedet for at skrive om Julemanden der bliver myrdet og gode børn der ender i helvede, uanset hvad, så fungerer det uden tvivl for Kenneth Bøgh Andersen!

Bogen er som Bøgh Andersen har for vane skrevet i et sprog der kan læses af alle aldre, der holder af at der vendes op og ned på traditionerne som vi kender dem. Det kan klart anbefales at man endda laver en ny tradition ud af at nyde Julemandens Død hvert år, da den vil fungere perfekt som julekalender.