Günter Grass’ roman Kat og Mus kan synes lille af udseende, men er stor i sin handling om en gruppe drenges opvækst i den besatte polske havneby Oliwahvor især to drengeliv smedes sammen og aldrig helt løses fra hinanden igen. Fortællingen om Kat og Mus er historien om en voksen mands skrifte over sine hjemsøgende tilbageblik og fremkaldelse af fortiden i håbet om endeligt at kunne mane den i jorden, sammen med mindet om sin kammerat fra dengang. Men noget fra fortiden slipper aldrig helt sit tag i fortælleren… 

Grass kat og mus

” Da Joachim Mahlke kort efter krigens udbrud fyldte fjorten år, kunne han hverken svømme eller køre på cykel, man lagde ikke mærke til ham, og han havde heller ikke det adamsæble, som senere lokkede katten til…” 

Og alligevel er det denne dreng, som ingen i starten lagde mærke til, bogen drejer sig om.

Grass begynder sin fortælling en tilsyneladende fredelig skoledag i Oliwa, hvor en gruppe drenge spiller langbold. Fortælleren, der forgæves har forsøgt at undslippe spillet på grund af en led tandpine, beslutter sig for at drille sin klassekamerat Mahlke, en dreng med et abnormt adamsæble. Et nervøst, hoppende og dansende adamsæble, hvis bevægelser lokker en kat nær nok til, at fortælleren kan samle den op og kaste den i hovedet på Mahlke. Fra denne anekdote vokser et mærkværdigt venskab mellem de to drenge frem for læseren og som ældre ser “kattekasteren” nu tilbage på sin tid som ung sammen med drengen og “musen”:

“… jeg, som viste din mus for een og alle katte, er nu nød til at skrive.” 

For noget er hændt mellem de to drenge, der mange år efter driver fortælleren til at nedskrive sin ungdom og sin voksende betagelse af drengen med det store adamsæble og den modvægtsgivende skruetrækker hængende om halsen. Med Anden Verdenskrig buldrende i det fjerne oplever drengene sammen eventyr i skolen og hverdagen. Helt særligt står en sommer, hvor gruppen opdager en sunken polsk minestryger ved navn Rybitwa. Mahlke er den eneste af drengene, der tør dykke langt nok ned i skibets mørke til at finde det skjulte rum over vandspejlet, der derefter bliver hans private hule væk fra verdenen. Et rum han indretter som alter til Jomfru Maria, flytter alle sine kæreste ejendele ned i, spiller sælsom grammofonmusik fra og i sidste ende måske aldrig kommer ud fra igen….

Grass beskriver levende overgangen fra letsindig ungdom til skuffende manddom, i en tid, hvor krigen samtidigt går fra at være en spændende spekulationshobby omkring sunkne skibes nationaliteter til et alt for virkeligt, blodigt erhverv. Historien er gribende og fortælleren trods sine enkelte sammenblandinger og gentagelser af anekdoter, en interessant karakter, der konstant forsøger at gemme sig selv bort i den fortælling, han samtidigt så desperat ønsker at blotlægge for læseren.

Grass’ roman rummer en udødelig, universel fortælling om at se tilbage på en fortid, der trods sin umiddelbare uskyld aldrig helt kan være uden synd. Historien om fortælleren Pilenz’ og Mahlkes opvækst og deres særprægede venskab har en åndedragstilbageholdende effekt på læseren, når man endelig begynder at forstå, hvad det er for begivenheder, der hjemsøger Pilenz og får ham til så mange år efter at åbne op omkring sin ungdom. Spændingen er dog langsom i opbygningen, dels på grund af plottets konstruktion, men især på grund af oversættelsens alder.

Lige lovlig tung i sproget

For fortidens danske sprog og dets udløbsdato hviler tungt over den nuværende tilgængelige oversættelse. Den ellers gribende fortælling om to drenges svingende venskab og den enes skjulte tilbedelse af den anden, dør lidt ud på grund af den snart forældede danske oversættelses tunge sprogtone. Mogens Boisen  gjorde sikkert er smukt stykke arbejde med at oversætte bogen tilbage i 1966, men skal værket overleve og ikke bare skubbes ud på isflagen sammen med andre “ikke længere læste værker” her hjemme, så må bogen snart undergå samme sproglige opfriskning som Grass’ hovedværk Bliktrommen, der i 2009 genopstod med Per Øhrgaards livlige oversættelse. Historien fortjener det og det gør dens mulige læsere også.