Chris Anderson, forfatter til bogen Makers, skulle på et tidspunkt bruge nogle stole til døtrenes dukkehus. Pigerne havde tidligere på dagen “leget dukkehus” via et spil på nettet og ønskede sig nu brændende et identisk sæt stole – til deres dukkehus i stuen.

makers

Farmand forudså, at det ville blive svært at finde de akkurat samme stole på Ebay. Måske fandtes stolene slet ikke uden for den virtuelle verden? Hvis de gjorde, ville det være et held, hvis de havde den rigtige størrelse.

Han kunne selvfølgelig også henlægge sin dag til sit private snedkerværksted. Men han vidste af erfaring, at det ville koste ham resten af dagen – og en del snitsår – hvis han tilnærmelsesvis skulle lykkes med at snedkerere miniaturestolene ud af træ. Uden brug af tegninger. Og med et par utålmodigt ventende piger i kulissen.

I stedet søgte Chris Anderson på nettet og fandt et open source 3D-design på dukkestolene, som han skalerede til den helt rigtige størrelse, så de matchede dukkehusets øvrige møblement.

Herefter printede han på 20 minutter pigernes nye stole, på sin nye 3D-printer.

3D printeren giver magten tilbage til opfinderen

Eksemplet rummer i en nøddeskal hovedbudskab i “Makers – Den nye industrielle revolution”. Med kombinationen af internettet, hvor open source (viden) er tilgængelig for alle, vil det om føje år blive muligt for enhver med en 3D-printer – eller internetadgang til én – at printe fysiske produkter i tre dimensioner. Alle med en idé – ikke blot den herskende klasse, der indtil i dag haft råderet over produktionsmidlerne – vil kunne omsætte deres ideer til produkter. Ideer, der kan produceres lokalt eller distribueres på verdensmarkedet.

Hvor det i gamle dage kunne tage det meste af et liv at få patent på en idé, og hvor opfinderen efterfølgende måtte overlade det meste af magten og profitten til de, som ejede produktionsmidlerne, indvarsler det 21. århundrede en ny industriel revolution, hvor idemanden forvandles fra opfinder til iværksætter & producent og dermed “tager magten tilbage”.

Her taler Chris Anderson af bitter erfaring. Han oplevede under sin opvækst sin morfar bruge livet på at opfinde og søge det ene patent efter det andet, uden at gøre andre, end de fabrikanter, han var tvunget til at samarbejde med, rige. Han formulerer således den nært forestående revolution betragtet i et historisk perspektiv:

Store omvæltninger forekommer, når hele industrier demokratiserer, når de bliver vristet ud af hænderne på virksomheder, regeringer og andre institutioner og overgivet til almindelige mennesker.

Ændringen fra at sælge udelukkende masseproduktion til at sælge mindre, men flere, partier af individuelle design, minder om de sidste 10 års udvikling i mediebranchen og indeholder tre væsentlige elementer:

1. Demokratisering af produktionsredskaberne

Faldende teknologiomkostninger (billigere, eller leasede, 3D-printere eller produktionsrobotter) giver enkeltpersoner, eller design- og forskningsfællesskaber, adgang til design og produktionsudstyr, der for blot få år siden var økonomisk utilgængeligt.  Millioner af ivrige amatører (og professionelle) kan nu designe produkter via gratis tegneprogrammer, sende designs til fabrikker (i hele verden), der printer/støber produktet i det ønskede antal. Designere kan samtidig samarbejde med professionelle virksomheder, som lægger deres open source software og tegninger ud til fri afbenyttelse (som i dukkehuseksemplet). Fordelen for virksomhederne er gratis videreudvikling og forbedring af designet samt muligheden for at spotte nye medarbejdertalenter over hele verden, de aldrig ville være kommet i kontakt med via en traditionel stillingsannonce.

2. Demokratisering af distributionen

Internettet har gjort distributionen af digitalt indhold til en vare og drastisk sænket udgifterne til lagerplads, kommunikation og transaktioner, hvormed der er åbnet nye markeder for nicheprodukter.

3. Global mulighed for at forbinde udbud og efterspørgsel via internettet

Den egentlige udfordring ved at sælge nicheprodukter er at finde interesserede potentielle købere. Her har søgemaskiner som Google revolutioneret mulighederne. Fx har virksomheder som Netflix eller Ebay på grund af den globale rækkevidde haft mulighed for at distribuere film og nicheprodukter, som, uden internettets globale mulighed for binde kunder og leverandører sammen, aldrig ville have været økonomisk rentable.

Opgør med masseproduktion og smid-væk-kultur

Ifølge Chris Anderson er det allerede blevet meget billigere at producere små partier og individuelle produkter, og i fremtiden vil masseproduktion træde mere og mere i baggrunden til fordel for individuelle design af kvalitetsprodukter. Nicheprodukter, der vil blive mere attraktive på grund af de åbenlyse kvalitetsfordele ved at være tilpasset den individuelle forbrugers behov og ønsker.

Revolutionen inden for produktion vil ikke markere slutningen på store masseproducerende kassesuccesser, men slutningen på kassesuccesens monopol. Det, vi får at se, vil simpelthen være noget mere. Mere innovation, flere steder, fra flere mennesker som koncentrerer sig om snævrere nicher. Set under ét vil disse producenter genopfinde den industrielle økonomi, ofte med blot nogle få tusinde enheder ad gangen – men med præcis de rigtige produkter til en stadig mere kræsen forbruger. For hver virksomhed, der producerer markedsvarer med en halv million medarbejdere, vil der blive mange tusinde nye firmaer med bare nogle få målrettede nicher. Og de vil tilsammen omforme universet for fremstilling af ting.

Samtidig antager Chris Anderson, at de skræddersyede printerprodukter vil få en længere anvendelsestid, idet kvaliteten og muligheden for tilpasning til den enkeltes individuelle behov vil betyde, at folk beholder produktet længere. 3D printerteknologi er således samtidigt et opgør med masseproduktion og smid-væk-kultur.

“Rigtige lande producerer ting”

Muligheden for “to-dimensionel ytring” på internettet har allerede bidraget til demokratiseringen af samfundet og har sågar bragt diktatorer til fald. Muligheden for at ytre sig i tre dimensioner vil dog være endnu mere revolutionerende set i et samfundsøkonomisk perspektiv. Som det har gjort sig gældende for alle andre industrielle revolutioner vil også 3D-printer-revolutionen øge velstanden i samfundet og gøre samfundet økonomisk rigere.

Det er stadig produktion af fysiske ting, der, medregnet distribution, salgs- og detailerhvervet, står for tre fjerdele af USA’s bruttonationalprodukt.

Som Chris Anderson formulerer det, “rigtige lande producerer ting”. Selv om vi kalder den vestlige verdens samfund for videnssamfund, kan vi ikke leve af at håndtere information, låne penge ud og klippe hinanden … eller skrive litteraturanmeldelser.

Uanset hvor fantastisk internettet er, kan det ikke sammenlignes med den virkelige verden. Hverken ud fra et økonomisk aspekt (nethandel udgør under ti procent af det samlede salg) eller ud fra, hvor meget det fylder i vores liv. Den digitale revolution er stort set begrænset til skærme (…), men vi bor stadig i huse, kører i biler og arbejder i kontorer. Vi er omgivet af fysiske varer, hvoraf størstedelen er fremstillet i en produktionsøkonomi, som i løbet af de sidste 100 år, har forvandlet sig på alle måder undtagen én: Den er i modsætning til nettet ikke blevet åbnet for alle (…) men det er ved at ændre sig.

Sæt 3D-design og iværksætteri på skoleskemaet!

Der er brug for produktion af fysiske varer, og Anderson appellerer i Makers til alverdens regeringer om at sætte “skaberfaget” 3D-design på skoleskemaet. 3D-teknologiens muligheder er alt det, en verden i stagnerende vækst har brug for. De lande, der først gør skaber-teknologien til et skolefag på linje med skrivning og matematik, vil kunne kapitalisere kreativiteten og dermed blive økonomiske vindere i en global økonomi. Den vestlige verden vil samtidig kunne konkurrere med den billige arbejdskraft i Asien, fordi 3D-teknologien i høj grad basere sig på robotter og maskiner, der koster det samme i hele verden.

“Makers – Den nye industrielle revolution” byder på masser af kvalificeret inspiration og indfører wannabe-designeren i, hvor og hvordan man kommer i gang med at tegne og producere sine egne opfindelser. Bogen mønstrer samtidig en lang række kvalificerede bud på, hvordan man bliver iværksætter (og indtræder i designer-fællesskaber med ligesindede på internettet) og skaber udvikling og forretning anno 2013 og dermed bliver aktiv deltager i det 21. århundredes nye industriel revolution.

PS. Enhver kan ifølge Chris Anderson selv erhverve en masseproduceret 3D-printer “om et par år”. Den vil koste cirka 99 dollar og sandsynligvis komme fra Hewlet Packard. Hvordan den fantastiske 3D-teknologi nærmere fungerer, og hvordan du bliver 3D-designer, kan du læse meget mere om i Chris Andersons særdeles anbefalelsesværdige bog, “Makers – Den nye industrielle revolution”. Den er et must-read for enhver designer, iværksætter, fabrikant eller erhvervs- eller uddannelsesminister.

Om Chris Anderson

Chris Anderson er fra San Fransisco og er chefredaktør på det anmelderpriste online magasin Wired. Han er samtidig forfatter til New York Times-bestselleren “The Long Tail” (og “Free”) samt medstifter af 3D Robotics – en gazellevirksomhed, der laver antenner til robotter og gør-det-selv-droner. Interessefeltet er nye og globale teknologiske fremskridt og trends i relation til iværksætteri.