af Laura Maria Kjær

45032

Mansfield Park (1814) er, i Danmark, et af Jane Austens mindre kendte værker, der ofte bliver glemt bag Fornuft og følelse og Stolthed og fordom, men det er en skam. For i Manfield park er der både lummer humor, sex og slaveri.   

Jane Austen er kendt for sine skarpe observation af sin samtid og de mennesker der levede i den, mest kendt er indledningen til Stolthed og Fordom, hvori hun knivskarpt opsummerer tidens lettere fjollede holdning til ægteskab og penge. Men denne, hendes kronjuvel, er langt fra det eneste af hendes værker med skarpe observationer, der identificerer roden af hvad der fik datidens England til at løbe rundt.

I Mansfield Park er bogens heltinde Fanny Price, der flytter fra sin forældres fattigdom til sin onkel og tante, Sir og Lady Bertrams, gods og vokser op der sammen med forkælede fætre og kusiner. Her lader Fannys anden tante, som er gift med en præst, Mrs Norris, hende aldrig glemme at hun er der på baggrund af hendes onkel og tantes gavmildhed. Hendes eneste sande ven er fætteren Edmund, hvem hun da også forelsker sig i. Mens onklen må rejse til Antigua, i Vest Indien, for at se til familiens plantage som har problemer, møder familien søskende parret Henry og Mary Crawford som hver især hurtigt får øje på familien Bertrams børn. Henry og Mary introducerer familien til alverdens fristelser og fordrejer hovedet på alle undtagen Fanny. Da søskende parret foreslår at de skal opsætte et teaterstykke ved Fanny, at hendes onkel ikke ville synes om den form for løssluppenhed, og hendes isolation fra familien, og endda også Edmund, forøges.

Godset Mansfield Park bliver scenen for moralsk forfald og seksuel udforskning repræsenteret af Crawford søskendeparret. Deres løse natur og Henrys skamløse forførelse af den forlovede Maria Bertram samt Marys vovede antydning, og Austens mest beskidte joke, til sodomi i den engelske flåde står i stærk kontrast til Fannys høje moral.

 

“…my home at my uncle’s brought me acquainted with a circle of admirals. Of Rears and Vices I saw enough. Now do not be suspecting me of a pun, I entreat…”

 

Fanny begynder hurtigt at længes efter Sir Bertrams hjemkomst da ikke engang hendes fromme tante Mrs Norris kan se den lumre sti Mary og Henry Crawford bringer dem ned ad.

Patriark både hjemme og ude

I Mansfield Park giver Jane Austen os en parallel imellem en families komplette mangel på interesse omkring hvad der financierer deres luksuriøse dagdriver liv, hvor det største drama er det de selv, ret bogstaveligt talt, sætter op, og datidens England. Familien på Mansfield Park godset, fungerer som en simili til England som en helhed, hvor landet bevæger sig fremad på slaveriets blod. Men selvom Antigua plantagen for Austen fremstår som nøglen til godset rigdom, og det er det der fastslår Sir Bertrams position som familiens overhoved, kan den moderne læser finde spor af en kolonial attitude. Da Sir Bertram må erkende sine egne mangler i forbindelse med opdragelsen af sine børn, kunne han meget vel tale om ”børnene” (som slaverne ofte blev set som) på hans plantage i Antigua i stedet:

 

“Here had been grievous mismanagement… Something must have been wanting within, or time would have worn away much of its ill effect. He feared that principle, active principle, had been wanting; that they had never been properly taught to govern their inclinations and tempers by that sense of duty which can alone suffice. They had been instructed theoretically in their religion, but never required to bring it into daily practice.”

 

En af de mest grundlæggende årsager til hvorfor blandt andet Austens værker er klassikere er, at de giver os en lille bid af historien, både inden for fiktionens verden – hvor vi kan se tilbage til hvad der fik datidens læseres fantasi til at flyve, men også samfundsmæssigt – hvor forfatterne giver både datiden og nutiden nogle observationer omkring hvad der får verden til at løbe rundt. Gemt bag kulisserne i Mansfield Park ligger virkeligheden om hvad, der har finansieret de grandiose godser og det tidsfordriv vi møder her i romanen. Den fraværende Sir Bertram, der må af sted til sine plantager i Vest Indien for at opretholde den luksus Fanny og familien lever i, er et nik til det slaveri der var grundstenen i engelsk økonomi og velstand. Han står som patriark både ude og hjemme. Den globale ulighed der blev oprettet dengang eksisterer stadig, og historien holder aldrig op med at være relevant, selv i vores egen hovedstad ligger de usete spor at den overflod den transatlantiske slavehandel medbragte. For at vide hvem vi er, må vi kende til hvor vi kom fra – det budskab ligger dybt begravet i Jane Austens roman om familier, kærlighed og moralsk integritet, hvor karaktererne reflekterer meget lidt over, hvor deres velstand kommer fra. Disse kommentarer er nydeligt vævet ind i narrativet, ligesom de er i Jane Austens andre store værker. Austen har ikke blot tilføjet til en bid af litteraturhistorien, men også givet en påmindelse om hvor vi kommer fra.