Der findes angiveligt flere danske træsorter end de 29, der optræder i udgivelsen af Steen Steensen Blichers digtsamling De danske træer. Sådan føles det bare ikke, når man, som læser, når til bogens sidste punktum. Derimod føles emnet faktisk temmelig udtømt.

træer

De danske træer udgives i et samarbejde mellem Blicher-selskabet og forlaget Gyldendal, og kan ikke som sådan betegnes som en nyudgivelse. Digtsamlingen optræder oprindeligt i Blichers Kladdebogen og udkom første gang i forbindelse med Min Vinterbestilling 1842 & 1843. Senest er digtene udgivet som en del af Blichers Samlede Skrifter i 1931, og i en privat udgave i 1937. Udover den oprindelige samling i Kladdebogen er der tilføjet yderligere syv senere digte, som Blicher selv mente skulle føjes til samlingen. De sidste syv er derfor også taget med i den anmeldte udgivelse.

En vidtforgrenet Familie

Digtene selv er en skønsom blanding af mytiske og religiøse sammenhænge og associationer til de forskellige danske træsorter, og kulturelle beskrivelser og overvejelser. Mens visse sproglige moderniseringer er foretaget i forhold til de tidligere udgivelser, er sprogbrugen og stavningen tydeligt gammeldags. Dette er helt klart en del af charmen ved Blichers digte og samtidig en måde hvormed man, for så vidt muligt, bibeholder følelsen af forfatterens ånd i digtene. Det betyder dog også, at digtene er væsentlig sværere at læse end nødvendigt, ligesom man til tider får en fornemmelse af, at de gammeldags, sproglige krummelurer en gang i mellem dækker kunstnerisk over en vis mængde sludder, og mangel på reelt indhold og/eller budskab.

Med undtagelse af nogle få personlige islæt og erindringssammenhænge, fremstår digtene generelt uden de store personlige armbevægelser. Mens den påfaldende mangel på følelsesmæssig dybde kan ses som et behageligt afbræk fra den moderne tendens til generel tudelyrik og litterær følelsesporno,  virker det på samme tid også underlig distanceret og en smule som lyrik for lyrikkens skyld. I digtsamlingens forord citeres P.L. Møller for i 1845 at have beskrevet Blichers træ-digte, som “en Del Digte med særegne satirisk-gemytlige Naturphantasier over ‘De danske træer'”. Mens digtene helt klart er gemytlige og til tider endda finurlige, er det noget sværere at spotte de satiriske islæt. Til gengæld er der helt klart “en Del” af dem.

Til hvert enkelt digt følger kønne fotografier af de beskrevne træer, og brugbare, informative noter, der tjener til at anskueliggøre og lette forståelsen af hvorfor Blicher eksempelvis spørger aspen, om den bæver fordi den ”ikke vilde græde”. Øjensynligt forlyder det, at aspen, som den eneste, ikke ville græde, da Jesus passerede på vej mod korsfæstelsen, hvorfor aspens blade for evigt skal bævre, deraf “bævreasp”. Aha. Helt klart en pointe, undertegnede ville have misset, var det ikke for noterne i digtsamlingen.

Alligevel fremstår De danske træer, rent visuelt, som en lidt undervældende udgivelse. Bogens format og udformning skaber klare associationer til folkeskoletidens kladdehæfter – en sammenkobling man sædvanligvis ikke ønsker. Man kan dog argumentere for, at denne udformning kunne være bevidst, digtenes ophav i Kladdebogen taget i betragtning. Men det er nu stadig lidt en skam.

I den vilde Skov

Jeg skrev i sidste måned, at det er lettere ærefrygtindgydende, som anmelder, at fange an med de store danske forfatterskikkelser. Dette gælder naturligvis også Steen Steensen Blicher, men det hjælper lidt på det, at han sædvanligvis er drønkedelig. Blicher skuffer da heller ikke i denne udgave, og det er svært at se digtenes finurligheder for bare træer, for ikke at sige kedsomhed. Men de er der nu, finurlighederne. Man skal bare kigge rigtig godt efter.

De danske træer udkom d. 14. November 2014 og er at finde i boghandler landet over.