My Friend Dahmer af Derf Backderf er historien om en ung mand, der med tiden ville gå hen og blive kendt som en af USAs mest berygtede seriemordere. Jeffrey Dahmer (1960-1994) også kendt som The Milwaukee Cannibal, myrdede, misbrugte og i enkelte tilfælde fortærede dele af sine ofre og nåede på en periode af 13 år at dræbe 15 unge mænd og 2 drenge. Da han i juli 1991 blev anholdt ønskede alle svar på spørgsmålet “Hvordan kunne det ske?”. Med sin grafiske roman forsøger Derf Backderf at fortælle historien om Dahmer før mordene, den Dahmer han selv gik i highschool med og af og til hang ud sammen med. En ung mand, hvis adfærd allerede dengang ville have vakt opsigt … … havde nogen lagt mærke til den. 

dahmer

En anden historie

Tegneserieskaberen John Backderf voksede op i Richfield, Ohio. Under pseudonymet Derf Backderf har han siden 1990erne gjort sig kendt som skaberen af striben The City . I 1991 blev Backderf ringet op af sin kone, der arbejdede som reporter for The Akron Paper;

“Derf! It’s me. It’s going nuts here in the newsroom! There’s a big story breaking.

This guy killed a bunch of people! His apartment was full of bodies! He had sex with the corpses … and ate some of them!! YUK!

Derf, this guy went to Revere! He was in your class!!”

Backderf chokerer sig selv og læseren ved at gætte forkert, da hans kone udfordrer ham til at gætte hvilken af de gamle klassekammerater, der er tale om. For Dahmer var ikke hans første gæt.

Selvom Backderf selv tilbage i 1988 jokende havde sagt, at Dahmer nok var endt som seriemorder, var sandheden i denne sætning alligevel for meget for tegneren at bære. De efterfølgende år og frem til 1994, hvor Dahmer blev dræbt af en anden fange i fængslet, var Backderf plaget af sine ungdomsår og den tid han havde tilbragt sammen med Dahmer. Havde han overset noget dengang, der kunne have forhindret 17 uskyldige menneskers død? Efter flere års arbejde kom Backderf til konklusionen, at der var en historie, der ikke var blevet fortalt: Den om Dahmer som teenager, en ensomhed og sær dreng, der måske kunne have været reddet … hvis bare nogen havde set ham.

“It’s my belief that Dahmer didn’t have to wind up a monster, that those people didn’t have to die horribly, if only the adults in his life hadn’t been so inexplicably, unforgivably, incomprehensibly clueless and/or indifferent. Once Dahmer kills however – and I can’t stress this enough – my sympathy for him ends.”

Backderf har efter 20 års arbejde frembragt en grafisk roman om Dahmers tid på Revere Highschool. Baseret på egne erfaringer og flere hundrede interviews med gamle lærer, Dahmers egne forældre, andre elever, de få fotos der findes af Dahmer fra denne tid og de efterhånden alment kendte fakta om Dahmers opvækst, er romanen er en kulmination af Backderfs personlige bearbejdelse af virkeligheden af at have været venner med en ung mand, der senere skulle blive en af USAs mest kendte seriemordere. My Friend Dahmer er en voksen mands gennemresearchede tidsrejse tilbage til den tid før skolens stilfærdige freak blev morder.

Hvad denne tidrejse viser er et mærkværdigt, flygtigt venskab og Dahmers sære, kortvarige kultstatus blandt en gruppe drenge kaldet “The Dahmer Fan Club”, men historien formidler også en næsten ubærlig sandhed om svigt og isolation, der ikke står til at ændre og som gennem hele fortællingen skubber en ung Dahmer længere og længere ud i et morderisk mørke, han til sidst ikke længere forsøgte at undslippe.

En underlig drengs begyndende rejse mod en dyster fremtid

Dahmer var i bagklogskabens evigt skarpe lys altid en bekymrende særling. Hans interesse for døde dyr, biologi og anatomi er idag klassiske faretegn på en potentiel kommende seriemorder. Men dengang gjorde det mere Dahmer til genstand for væmmelse end frygt. Hans interesse for døde dyr og hans adgang til kemikalier, gennem sin fars arbejde som kemiker, gjorde at han i ro og mag kunne eksperimentere med trafikdrabte dyr, hovedsageligt ved at placere kadaverne i syreblandinger for derved at kunne se kød og knogler langsomt opløse sig:

“I like to study … the bones. It interests me.

What’s inside a body.”

Backderf lader sin fortælling tage udgangspunkt i Dahmers tidlige fascination af dyrekadavere og deres nedbrydning. Romanen er inddelt i fem dele. Første del The Strange Boy handler om Dahmers skur fyldt med døde dyr og et forfejlet forsøg på at inddrage en gruppe jævnaldrende børn i sin hobby. Anden del A Secret Life handler om Dahmers usynlighed i skolen, om hans skjulte homoseksualitet og frygten for afsløring, samt de første tydeligt morderiske fantasier – heriblandt historien om en joggende læge, der kunne være endt som Dahmers første offer, havde han ikke droppet sin faste løbetur en enkelt dag.

Mest skræmmende er alle de oversete advarselstegn og Dahmers forældres kontinuerlige svigt af deres plagede, ensomme søn. Forældrenes stormfulde ægteskab endte med, at Dahmers far forlod hjemmet og dermed efterlod Dahmer og dennes lillebror i hænderne på en angstramt mor, hvis kamp mod daglige krampeanfald gjorde hende ude at stand til at tage vare på sin families behov. Dahmer opnåede en kortvarig synlighed på skolen, da han pludseligt begyndte at fake sin mors krampeanfald og det var ved en af disse groteske krampeanfaldsimitationer, at Backderf blev klar over Dahmers eksistens og begyndte at inkludere ham i sin vennegruppe, der senere skulle gå under navnet “The Dahmer Fan Club”.

Del tre handler om fanklubbens forskellige practical jokes og Dahmers offentlige optræden med sine “anfald” – en periode hvor Dahmer tilsyneladende var velfungerende og aktiv socialt, omend aldrig helt inkluderet i vennegruppens liv udenfor fanklubben. Et kort lyspunkt i Dahmers liv lader til at have forekommet, men lyset slukkes hurtigt og et voksende alkoholmisbrug (utroligt nok uopdaget af de omkringværende voksne) tager til og mørket begynder for alvor at lukke sig om Dahmer, da han i del fire Becoming the Monster efterlades alene i sine forældres isolerede hus. Dahmers mor og lillebror flyttede fra Ohio, da Dahmers mor ikke ønskede at dele forældremyndigheden over lillebroen med Dahmers far. Den sidste hindring var derved forsvundet.

Dahmer bliver nu overladt til sig selv og det er i denne periode, før faren flytter tilbage i huset, at Dahmer myrder sit første offer.

Romanens femte og sidste del, Fade to Black, handler om Dahmers første mord og det absurde og efterhånden alment kendte øjeblik, hvor en ung Dahmer i sin bil standses af en trafikbetjent, men efter en spiritusprøve undslipper med en bøde uden, at betjenten ordentligt undersøger bagagerummet – hvor liget af Dahmers første offer ligger parteret i en samling affaldssække. Herefter glider fortællingen og dens hovedperson ud i mørket… … og efterlader læseren siddende alene og rystet, velvidende at det værste fortsat er i vente, men heldigvis ikke bliver vist i denne fortælling.

Grotesk og gribende

My Friend Dahmer er nok en af de mest uhyggelige bøger jeg nogensinde har læst. Der et intet behov for at vise blodige scener fra de senere mord for at få læseren til at oprigtigt at frygte for den isolerede, alkoholbedøvede Dahmer og alle der krydser dennes vej.

Ensomheden, de stadigt voksende og forbudte homoerotiske mordfantasier og Dahmers fortsatte udstødelse fra sociale sammenhænge (selv “The Dahmer Fan Club” havde efterhånden fået nok af skolens sprutstinkende freak) og den endelig totale isolation i form af moren og lillebrorens flytning er nok til at man som læser har svært ved ikke at råbe; Hvor fanden blev de voksne af? Hvilket præcist er hvad Backderf selv spøger om ved fortællingens begyndelse.

Det bliver svært ikke at føle en smule medlidenhed med Dahmer, men som Backderf selv skriver i bogens forord, ophører sympatien fra forfatter såvel som læser så snart, Dahmer tager skridtet fra fantasien og ud i virkeligheden.

Bogen ender med Dahmers første drab, en ung mand ved navn Steven Hicks, der blaffede sin vej til og fra en koncert i området og som desværre blev samlet op af Dahmer, på et tidspunkt hvor den sidste autoritetsfigur i Dahmers liv havde forladt ham. Hvad end form for kunstig hindring hans mor havde udgjort, var nu væk.

Backderfs memoir over sin egen og Dahmers ungdomsår er en dyster, velfortalt og tragisk-komisk velillustreret malstrømsfortælling: Det er nytteløst at kæmpe mod strømmen af svigt og kommende grusomheder og det er denne bevidsthed om begivenhedernes ubønhørlige realitet, der gør historien om den unge Dahmer så knusende hård at læse. Men trods læserens mulige sympati, lod Dahmer sig trække helt ned på bunden. Det er for sent at sørge over den unge mand, der druknede i sit indre mørke. Han var forlængst væk, da den voksne seriemorder blev arresteret i 1991.

Det er hårdt som læser at følge Dahmers ungdomsår og jeg lagde bogen fra mig med en dybfølt taknemlighed over ikke at skulle følge ham længere.