af Pia Christine Larsen

svend-brinkmann-2014-staa-fast-bog-med-haeftet-ryg

Er du træt af, at det eneste stabile i dit liv er den konstante forandring? Har du svært ved at følge med i din egen selvudvikling og potentialeoptimering? Halser du efter for at være et fleksibelt og stadig foranderligt menneske? Og har du fået et forhold til din personlige coach, livsstilsvejleder eller sundhedsguru, der mest af alt minder om en Hollywood-husmors forhold til sin botoxlæge? Så bør du sætte dig til rette og slå op i Stå fast – Et opgør med tidens udviklingstvang.

I bogen udfolder professor i psykologi Svend Brinkmann sin oprindelige 7-trinsguide trykt som en klumme i Psykolog Nyt (2014). Heri påtaler han med et glimt i øjet det moderne liv og samfunds selvhjælpstendens, samt dennes skyggesider og tilbyder en guide til at undslippe den afhængighedstilstand, som presset for konstant selvrealisering er med til at skabe.

Find fodfæstet trin for trin

Bogen er en udbygning af den føromtalte 7-trinsguide og består af syv kapitler, der hver især starter med en aforisme i form af forfatterens påstand om kapitlets aktuelle emne. Herefter begrundes og eksemplificeres det, hvorfor det er ønskværdigt at lære at stå fast i det, Svend Brinkmann kalder en accelererende kultur. Med kapitler som bl.a. ”Fokuser på det negative i dit liv” og ”Tag nej-hatten på” forsøger forfatteren at gøre op med og få os til at indse ”følelseskulturens” konsekvenser:

“Det ligger ligefor at fortolke samtidens epidemier af depression og udbrændthed som individets reaktion på den konstante accelerations ubærlighed. Det decelererende individ, som går ned i fart snarere end op – og måske går helt i stå – fremstår i en manisk udviklingskultur forkert og fortolkes let som patologisk.”

Således mener Brinkmann, at det senmoderne forbrugersamfund – eller den accelererende kultur – er med til at skabe depressive, udbrændte mennesker fyldt med selvbebrejdelse. Selvrealiseringen er ikke længere frigørende, for hvis vi hele tiden skal være innovative og kreative samt overskride det bestående, hvornår skal vi så stoppe? Hvornår har vi fundet os selv? Og hvad værre er, hvad nu hvis vi ikke finder noget, selvom vi virkelig mærker efter?

“Det værste ved at mærke efter er, at det ofte er et redskab til at ”finde sig selv”. Det ender næsten altid med en skuffelse, da man typisk finder sig selv i sofaen i færd med at spise slik.”

I sit opgør med positivitetsfascismen og dens tankekontrol henter forfatteren tanker fra den nøgterne stoiske filosofi og anvender den stoiske mentalitet som svar på nogle af nutidens udfordringer. Det gøres bl.a. med et program for frivilligt ubehag til at opnå sindsro og integritet, som han mener, er blandt de vigtigste menneskelige dyder. Samtidig underbygger Brinkmann sine meninger med hjælp fra forskellige sociologer, filosoffer og psykologer for at få os til at indse, hvor absurde og groteske nutidens etablerede sandheder egentlig er. På den måde udfolder de syv kapitler sig som trin på vejen til at finde fodfæste og stå fast og bliver dermed til en guidet tur til en mere realistisk livsindstilling, hvor tvivl, brok og det at sige ”nej” er velkommen.

Et tiltrængt wake up call fra de positive illusioner

Da jeg læste Stå fast – Et opgør med tidens udviklingstvang, kunne jeg nikke genkendende til mange af de bekymringer og observationer, som Svend Brinkmann skriver om. Jeg er selv træt af den konstante selvbebrejdelse, der følger af ikke at udnytte alle de muligheder, jeg ofte får fortalt, at jeg har i dag. Træt af, hvordan jeg forsøger at blive ved med at løbe lalleglad rundt i hamsterhjulet og lade som om, at livet ikke er hårdt. Alligevel kan jeg mærke, at jeg bliver forskrækket over, at Svend Brinkmann faktisk tør sige det højt. Jeg forventer næsten, at en kritik af den positive psykologi vil resultere i, at en flok selvrealiseringsdødsgardister dukker op på mit dørtrin. Og pludselig indser jeg den magt, nutidens positivitetsfascination har over mine tanker.

Stå fast og bliv fri

Jeg ser den onde cirkel af selvorientering, dette livssyn fordrer og som gør, at vi glemmer, at det ingen værdi har i sig selv at være sig selv. Et sted hen ad vejen har vi glemt, at sandheden ikke er derinde, men derude. Derfor er Stå fast – Et opgør med tidens udviklingstvang nærmere en slags anti-selvhjælpsbog, der inspirerer til at ændre måden at betragte og leve livet på ved at lægge vægt på stoiske dyder som bl.a. pligtfølelse, værdighed, sindsro og integritet.Svend Brinkmann har dermed skabt en ganske anbefalelsesværdig bog, der styrker modet til at støve nej-hatten af og sige fra over for ja-kulturen ved at argumentere for, at den, der står fast er den, der bedst kan håndtere fremtiden.

Skulle du derfor på nuværende tidspunkt – som jeg selv – sidde og svede lidt over en forestående studiestart, og bebrejder du dig selv, fordi dine tanker trækker mere i retning af de negative ting, der kan gå galt frem for alle de nye positive/spændende/selvudviklende/udbytterige oplevelser, du vil få?

Så læn dig tilbage, grib Brinkmanns kritiske skildring af nutidens udviklingsræs og gør dig fri af positivitetens tankekontrol.