Stolthed og Fordom eller Pride and Prejudice på engelske er nok Austens mest kendte værk – og især for dens mandelig charmør, Mr Darcy – og med sin udgivelse i 1813, så har det alligevel lykkedes Elizabeth Bennet og Mr Darcy at holde liv i flammen i deres forhold til hinanden og læseren.
Hvad finder vi så fascinerende med en umiddelbart kendt – måske endda dødkedelig – kærlighedshistorie?

Pride-and-Prejudice_BN

Med seneste filmatisering i 2005 lader det til, at den her olding af en kærlighedshistorie åbenbart stadig kan spille på vores hjertestrenge. Men hvorfor? Er det virkelig blot Mr Darcys brede skuldre og grublende natur? Jeg vil gerne offentlig indrømme, at jeg aldrig har været den store fan af kærlighedshistorier. Tværtimod, finder jeg dem ofte decideret dumme eller grinagtige. Derfor kom det som en overraskelse, at jeg faldt pladask for historien om Elizabeth Bennets og Fitzwilliam Darcys snorklet vej til kærlighed og ægteskab. For mig, så står en grund klokkeklart til, hvad der adskiller Austen fra sine samtidige medforfatter(inder): Austens evne til skabe karakterer.

Satirens mester

Bare ved den blotte nævnelse af Jane Austen, kan det allerede virke som træg, tvungen og kedelig ”dannelses”-læsning, men det er overraskende sjov og hurtig læsning. Austen har haft øre og øjne åben, og man kan som læser nikke genkende til mange af karakterne, som absolut indeholder det værste fra én selv og svigermor. Det er en næsten selvrensende oplevelse at læse Stolthed og Fordoms ganske forfærdelige karakterer, og det gør det til en helt aldeles underholdende oplevelse.

“It is a truth universally acknowledged, that a single man in possession of a good fortune must be in want of a wife. However little known the feelings or views of such a man may be on his first entering a neighbourhood, this truth is so well fixed in the minds of the surrounding families, that he is considered as the rightful property of some one or other of their daughters.”

Sådan starter Austen ballet, og især Elizabeths forældre – Mr og Mrs Bennet – er underholdning på højt niveau. Som citatet viser, så har Mrs Bennet allerede set Mr Darcy som den retmæssig ejendom for en af hendes fem døtre. Mr Darcys hovmodige natur ender i konfrontalt sammenstød: Man krummer tæer på Elizabeths vegne, og genkender sin egne teenageår med en top-pinlig mor.

”Ægte Kærlighed”

Men trods min begejstring for mange af de mindre karatkerer, og den knivskarpe kritik som Austen retter mod forskellige samfundslag, så er kernen i romanen den kærlighed, som blomstrer op mellem Elizabeth og Mr Darcy – på trods af deres mange forskelle. Historie om den fattige – eller fattigere ¬– pige, som får sin rigmand, er ikke ny. Et ældre eksempel er Charlotte Bröntes Jane Eyre (1847) og et nyere eksempel er E.L. James’ Fifty Shades of Grey (2011).

Hvormed man ved de to eksempler kan (og har) diskuteret en vis grad af psykologisk terror af disse uskyldige ungmøer, så skaber Austen ligeværdighed mellem Elizabeth og Darcy: Hvilket bl.a. ses i det mest episke comeback i litteraturens historie.

I en tid, hvor man måske i en stigende grad har accepteret, at dating forgår på Tinder, og man efter 5 forfejlede dates melder sig til ”Gift ved Første Blik” i jagten på den perfekte partner, er det en lettelse at læse om to fejlbarlige mennesker, som på trods af netop stolthed og fordomme finder hinanden. Stolthed og Fordom handler måske i mindre grad om eventyret om rig-mand-redder-kvinde-fra-kedelig/fattig-eksistens, men den handler nok i større grad om at lytte og ændre sig for den, man holder af.