Med studiestart er det forfærdelig fristerende at booke den første envejsbillet til en livsstil uden deadlines, men uden en lottogevinst må de fleste studerende nøjes med at drømme sig væk. Under dække af en børne- og ungdomsroman får Charlie Fletcher sammenflettet et fantasi- og farefuldt London, som jeg vil genoverveje min envejsbillet til.

Forsiden praler af, at The Sunday Times har kaldt den ’intelligently and elegantly written’, og for en gangs skyld skal man dømme bogen på sin forside. Bogen handler om, drengen George som i et præpubertært raseri ødelægger en lille dragestatue uden for National Museum of History, og han finder sig nu i et London, hvor statuerne kommer til live. Den vilde jagt går gennem Kensington til Victoria-området og ender i bydelen Southwark. Fanget i et parallelt London, hvor der er ingen kære mor og jaget af gargoiler og andre fabeldyr, vinder George en usandsynlig allieret, statuen The Gunner. Den vilde jagt går nu tværs igennem London for at løse mysteriet om, hvordan George kan vende tilbage til den virkelig verden.

51TwmMidIiL._SY344_BO1,204,203,200_

Urbant Uhygge

London nægter at lade sig caste som en passiv baggrund, men fremtræder som en levende ur(ban)-kraft. Alt emmer af urbanitet og modernitet, som alligevel får en mere dyster side:

“And when you think, you’re most alone – say on a dark street, late at night, when everyone honest and sober is safe in bed – and you get that prickle between your shoulder blades that tells you someone is watching, and you turn quickly, just like the woman in the red coat just did, and see no one, and you sigh with relief, don’t kid yourself: there’s always someone there.”

Blandt de travle såkaldte professionelle pendler, går the Walker: essensen af den prikkende følelse mellem dine skuldreblade, når du en aften går alene hjem og pludselig føler en gru, der får dig til at sætte tempoet op. På trods af fortællerens advarsel, måtte jeg også en sen nat på vej hjem fra Studenterbaren se mig over skulderen og lulle mig ind i en falsk tryghedsfølelse.

Denne urbane uhygge gør byen levende, og the Walker er en del af London og vice versa. Enhver som har besøgt London, vil måske være enig med mig i, at denne kæmpe metropol kan føles som et levende væsen, hvilket ifølge mig gør, at Stoneheart fanger Londons ånd så godt.

Magi i almenheden

Fletcher har gjort sin research grundigt, og dette giver hans alternative verden en utrolig troværdighed blandt andet ved, at bogen indeholder et kort over, hvor vores hovedperson møder de forskellige statuer. Forfatteren har fundet magien i det almene og brugt de utallige statuer i London som inspirationskilde til hans fantastiske og farlige fantasi verden. Hans brug af ægte statuer gør en gåtur igennem London til en helt anden oplevelse: En oplevelse hvori det fantastiske og virkeligheden ikke kan skilles ad. Denne fantasiverden har Fletcher skabt en triologi ud af, hvor Georges eventyr fortsætter i Ironhand. Så den dag ens pengepung kan håndtere et besøg i London, så er det muligt at følge i George og the Gunners fodspor. Men efter at have læst bogen vil man måske ønske at blive i det ægte London i stedet for at blive jagtet ned ad Oxford Street af stendrager.