Feminas tidligere chefredaktør Camilla Lindemann debuterer denne uge som romanforfatter med det elegante, satiriske værk ‘Vovestykker’ om to kvinder i tresserne, der pludselig står overfor hver sin livskrise og knas i parforholdet til samme mand. Da begge kvinder stikker af og ender på samme feriested, kan den familiære hospicesygeplejerske og den stilfulde chefredaktør ikke længere undgå hinanden, deres fælles problem … eller deres inderste drømme. 
 

Vovestykker af Camilla Lindemann

Vi møder romanens ene hovedkarakter, magasinet Chiks chefredaktør, den 60-årige Alexandra “Alex” Winther på hendes vej ind til et stor modegallashow til fordel for flygtningebørn i Afrika – en kobling, der sender et kort intenst gys gennem det ellers så hårdhudede modeikon. Indenfor hersker forventningsfuldt kaos og Alex må skære igennem for at sikre sin værdifulde plads på forreste række, der tidligere var forbeholdt modeverdenens top, men nu istedet besættes af bloggere og TV-stjerner. Midt i dette ungdoms- og kendisland, sætter Alex sig og observerer showets udfoldelse på scenen:

“Så brølede Rolling Stones’ Satisfaction ud fra højtalerne og modellerne kom spankulerende ned ad catwalken med en koordinationsevne, der fik Alex til at tænke på nyfødte girafføl. Hun fik lyst til at kommentere: “Ret jer op, og gå normalt”, da hun så de høje, syletynde 13-14 årige piger med rundede rygge. ” 

 

Rejsefantasier, store valg og tilfældigheder

Mens Stones brager hen over gallashowet, sidder hospicesygeplejersken Birgitte Krogh på sikker afstand og kigger med fra sin sofa derhjemme. Med villa, volvo, velskabte børnebørn og manden Adams indbringende madimperium, burde hun som 60-årig kunne læne sig tilfreds tilbage og nyde sin tredje alder. Alligevel er der noget, ja, en del, der mangler. Birgitte ved ikke helt, hvad der lægger bag mandens natarbejde og pludselige rejsetrang, indtil hun ser ham tale med Alex Winther i Magasins bogafdeling.

Mens Birgitte opdager sin mands utroskab, begynder Alex at opleve sin alders skyggeside. Dagligt konfronteres hun med spørgsmålet om, hvorvidt hun er blevet for gammel til jobbet som chefredaktør. Det voksende pres for at holde sig ung begynder sætte sine spor, og da Adam nægter at vælge mellem Birgitte og Alex, vælger Alex for ham og drager, til Oman på en helsebringende inspirationsferie – uvidende om, at Birgitte har fået præcis samme ide. Begge kvinder efterlader således den samme mand, mens de hver for sig drager mod varmere himmelstrøg. Hvad der kunne have udviklet sig i til Sex and the City the Movie 2′s postkolonielle plathedsmareridt, bliver istedet til en langt sjovere og langt dybere opdagelsesrejse af de to kvinders inderste ønsker og tvungne omgang i et fjernt lands fremmede, men indbydende kultur og omgivelser. Historien kan ind i mellem grænse til en vestlig kvindes 1001 nats inspirerede rejsefantasi, men samtidigt bliver romanen aldrig så selvhøjtidelig, at denne fantasi ikke kan tilgives, hvis ikke ligefrem nydes.

Endelig nogle voksne kvinder i krise!

Min største glæde ved Lindemanns roman er valget af hovedkarakterer. Det er en befriende fornøjelse at læse om kvinder over 40, ja over 50, med reelle problemer, der har levet længe nok til at have en virkelig livskrise og ikke blot er bange for at blive voksne. Skønt fortiden spøger hos begge kvinder, så er den indenfor chicklit så udbredte performative sårbarhed og manglende selvtillid omkring hvem, hvad, hvordan og hvorfor, ikke hvad der motiver Lindemanns utroligt sympatiske, sejlivede, selvstændige kvinder, men istedet det langt mere interessante spørgsmål om hvad nu.

For både Birgitte og Alex er det store vovestykke at finde modet til at prøve noget nyt, noget andet, når det, der har været deres identitetsgrundlag gennem mere end 30 år, pludselig truer med at smuldre bort under dem. Konflikten er noget mere interessant at læse om, end en fiktiv kvinde i 20 eller max. 30ernes materielt fikserede, eksistentielle navlepilleri, for Lindemanns karakterer har fået lov at leve et langt og spændende nok liv til at gøre deres selvrefleksion og sjæleransagelse så meget dybere, rigere og sjovere for læseren at følge med i. Der er med andre ord, en hel del flere brikker i puslespillet at lege med og sammensætte i læseren indre billede af hver hovedkarakter.

Lindemann går aldrig af mode

Jeg var ærligt talt lidt skeptisk i mit møde med Vovestykker … indtil jeg læste, hvem forfatteren var. For er der nogen, jeg har tiltro til vil kunne fange min interesse og fortælle en god historie, så er det Camilla Lindemann, hvis spidse, humoristiske klummer jeg stadig savner indenfor damebladenes ofte lidt for bløde, vage verden. Min begejstring blev ikke mindre efter de første par sider og jeg endte med at læse bogen færdig på en nat. For historien om magasindronningen Alex Winther og hospicesygeplejersken Birgitte Krogh er charmerende humoristisk, sexet, udfordrende og samtidigt lifligt lokkende i sit sprogs lethed og elegance. Og “bare et lille kapitel til” blev hurtigt til en nat uden søvn og en færdiglæst bog. Læseoplevelsen var klart de mørke render under øjnene værd.

Mere end noget andet, er Lindemanns Vovestykker en opfordring til læseren om, at vi i dag lever i en tid, hvor det aldrig rigtig bliver for sent at vove.

 

 

Vovestykker blev udgivet på TURBINE i maj 2016 og er tilgængelig landet over.