Blog

MERE, MERE – Interview med forfatter Hakan Günday

MERE, MERE tvinger læseren til at se dybt ind i det menneskelige mørke, der både trives i flygtningekrisens afkroge og Vestens velvoksne kynisme. Bogligt.dks anmeldere har allerede haft bogen under kærlig behandling og i anledning af bogens oversættelse til dansk, har Bogligt.dk eksklusivt fået lov at sætte forfatteren stævne ved BogForum for at høre hans egne tanker bag bogen.   Der er tætpakket af mennesker omkring os, da Günday og jeg sætter os ved et bord i caféen. Teskeer klirrer i hvide kaffekopper over alt, men overdøves næsten af den begejstrede summen, der fylder hele hallen.  AP: Først og fremmest, hvad inspirerede dig så til at skrive din bog? HG: Altså, denne bog?…

MERE, MERE af Hakan Günday – Vederstyggelig vedkommende

Med den danske oversættelse af Hakan Gündays uafrystelige værk ‘MERE, MERE’, har forlaget TURBINE trukket en moderne, litterær mastodont af international klasse ind på den danske kulturscene. Bogen tvinger læseren til at se det, vi helst lukker øjnene for – om det så er den globale flygtningekrises grusomhed eller menneskets inderste mørke og det, som dette mørke kan gøre os alle i stand til.    MERE, MERE er Hakan Gündays internationale gennembrud og har allerede vundet adskillige priser. Selvom bogen oprindelig udkom i 2013, er det først i år blevet muligt at læse den for de af os, der ikke er flydende på hverken fransk eller tyrkisk. For få måneder siden udkom bogen således for…

CHANGES – 31 danske kunstneres befriende og bevægende minder om Bowie

Forlaget TURBINE sender et glimmerlyn ud i novembermørket med bogen ‘Changes – Tekster om David Bowie’, hvori 31 danske kunstnere beskriver deres fatale, forvirrende, vidunderlige, besættende og berusende møder med musikken og manden, der med sit univers af hybrider og klippe-klister-konventioner, oftest fremstod som et væsen fra en anden planet. Et rumvæsen, der da han i januar i år forlod vores lille klode, efterlod et stort savn og en endnu større taknemlighed for hans udødelige værker.  Oprindeligt skulle Changes have været en fejring. En hyldest til manden selv fra en række danske kunstnere, vis liv han som et rødt lyn fra en klar himmel slog ned i og forevigt fandt et hjem…

DET FJERDE MENNESKE af David Garmark – Globale lejemord og blodige DNA-mysterier

David Garmarks Det fjerde Menneske er første actionfyldte bind i TURBINE forlagets kommende krimiserie om den internationale problemløser Ditlev Martins. Men først skal læseren finde ud af, hvem denne Martins er og det skal Martins også selv.  En navnløs mand vågner pludseligt op i en kirke nær byen Brdo i Slovenien uden nogen erindring om, hvad han laver der eller hvem han faktisk er. Han ved dog, at han stik imod nogens forventninger er i live, og, trods sine alvorlige skader, er han i stand til komme på benene og forsøge at flygte. Der går kun knapt to sider af romanen før den endnu navnløse mand (gen)opdager sit talent for mord og slår den…

ON THE OTHER SIDE af Carrie Hope Fletcher – Efterlivsmagi og hjerteskærende hemmeligheder

Evie Snow har lidt af et efterlivsproblem. Fordi hendes sjæl er tynget af de hemmeligheder, hun har holdt på gennem hele sit liv, kan Evie ikke komme i himlen. Hendes sjæl er for tung. Sammen med sin gamle ven, Dr. Lieffe, er Evie nu tvunget til at træde tilbage ind i de levendes verden og lette sit hjerte – og dermed sin sjæl – overfor sine efterladte. Resultatet er en hjerteskærende kærlighedshistorie, som hendes børn ikke vidste noget om. On the Other Side er Carrie Hope Fletchers debutroman og er helt klart en af de bedre kærlighedshistorier, jeg har læst. Fletcher formår at udfolde sine karakterer på smukkeste vis, og ingen af karaktererne er uden fejl, eller…

NOGET OM GRACE af Anthony Doerr – Sne, skyer og vand i uendelige mængder

Anthony Doerr overvældede læsere verden over i 2015 med sin Pulitzerpris-vindende roman, Alt det lys vi ikke ser. I kølvandet på den seneste succes er også hans debutroman, Noget om Grace, nu blevet oversat til dansk. Så er spørgsmålet bare, om Noget om Grace kan leve op til samme standard som efterfølgeren? Hovedpersonen David Winkler er på vej hjem efter femogtyve år, men før vi som læsere må vide, hvad han er på vej hjem til, så fortælles der først, hvorfor han rejste væk i første omgang. Det var frygten for, at hans drømme ville gå i opfyldelse – drømme der handlede om hans datters død. Winkler har haft drømme,…

På terrassen i mørket af Hanne Ørstavik – Om at miste sig selv i en anden og næsten miste en læser

af Katrine Engelhardt Thomsen Norske Hanne Ørstavik slog ellers benene væk under mig med sit sidste værk Der findes en stor åben plads i Bordeaux, men denne gang rammer den ellers sjælebesættende, velskrivende forfatter af en eller anden grund ved siden af og sender sin hovedkarakter og sin læser på en usikker jagt efter meningen med plottet i værket På terrassen i mørket. “Nu er det forbi, med Jostein. Det er derfor jeg er her. Her, på en terrasse helt nede i sydenden af Spanien.”  Ørstavik starter ellers lovende, omend en smule klichébetonet, og introducerer hurtigt læseren for den norske socialantropolog Paula, der med et flere gange knust hjerte er stukket af til Malaga for…

Sirile Gentlemen Søges af Karin Brunk Holmqvist – Pensionister på spring!

af Katrine Engelhardt Thomsen Alma og Margit har det ganske godt på hver deres side af den lille vej i udkanten af Tomalilla. Men pludselig en dag dumper et grumt brev ind ad døren og de to kvinder får en rystende besked fra det offentlige: De skal flytte! Kommunen vil overtage deres huse og rive dem ned for at udvide vejen til den kommende ferieby, og Alma og Margit må nu pakke sammen og flytte på plejehjem indtil, deres nye ældreboliger er klar til dem. Men så let overgiver de to kvinder sig ikke og mens myndighederne vender ryggen til og plejehjemmets bestyrer overser dem, begynder de to ældre damer…

Ser du månen, Daniel af Puk Damsgård – Det uvirkelige bliver virkeligt

Skrevet af Mia Rasmussen Ser du månen, Daniel er en neutral, men følelsesbetonet fortælling om Daniel Rye Ottosens 13 måneders fangenskab hos ISIS i Syrien. Selvom læseren på forhånd ved, at Daniel slipper fri, så venter man anspændt på en løsning. Flere gange virker situationen fortabt, hvilket bliver forstærket af Damsgårds inddragelse af både Daniel, familien og deres kontaktperson Arthurs oplevelser. Hver især kæmper de med deres frygt og frustrationer. Bogen fortæller om Daniel og Daniels familie i årene 2013 og 2014, hvor Daniel tager til Syrien for at fotografere, hvordan krigen påvirker de civile. Trods alle sikkerhedsforanstaltninger løber Daniel ind i de forkerte personer, og inden han når at skabe…

Vovestykker af Camilla Lindemann – Elegant debutroman om at turde trods alder

af Katrine Engelhardt Thomsen Feminas tidligere chefredaktør og udvikler af magasinet Psykologi Camilla Lindemann debuterer denne uge som romanforfatter med det elegante, satiriske værk Vovestykker om to kvinder i tresserne, der pludselig står overfor hver deres livskrise og knas i parforholdet til samme mand. Da begge kvinder stikker af fra al tvivl og ansvar og ender på samme feriested, med en potentiel skandale hængende over hovedet, kan den familieplejende hospicesygplejeske og den ambitiøse, stilfulde chefredaktør ikke længere undgå hinanden, deres fælles problemer … eller deres egne inderste drømme.  Vi møder romanens ene hovedkarakter, magasinet Chiks chefredaktør, den 60-årige Alexandra “Alex” Winther på hendes vej ind til et stor modegallashow til fordel for…

Mit hus den dag freden forsvandt af Anna Margrethe & Kirsten Kjærgaard – Bornholms besættelse fra børnehøjde

af Katrine Engelhardt Thomsen Vi har alle hørt historier fra den aften, hvor Danmark atter blev frit. Fortællinger om vidt fremmed menneskers lykkelige omfavnelser, mørklægningsgardinernes afbrænding og lys, der blev sat frem i vinduerne. Men denne velkendte historie om et befriet Danmark har den dag i dag en stadig ofte overset skyggeside. For det var ikke hele landet, der kunne ånde lettet op og fejre freden. Den 7. og 8. Maj 1945 blev Bornholm bombet af sovjetiske fly og øen kort efter besat af russiske tropper. Dette sjældent omtalte kapitel af Danmarkshistorien er centrum for Anna Margrethe & Kirsten Kjæargaards børnebog Mit hus – den dag freden forsvandt.    Nyheden om den snarlige befrielse og  afslutningen…

JUNGLEN af Upton Sinclair – Fortidens blodige rædsler spøger stadig

af Katrine Engelhardt Thomsen   Da journalist og aktivist Upton Sinclair i 1904 gik undercover som slagteriarbejder i Chicagos køddistrikt vidste han, at han var på sporet af en god historie. Hvor god, eller rettere hvor ond, historien faktisk skulle vise sig at være, må have været et chok selv for Sinclair, da hans afslørende roman Junglen senere i 1906 blev en af de mest læste bøger og vakte ramaskrig over hele USA. Ikke på grund af de frygtelige arbejds og levevilkår som romanens hovedkarakter, immigranten Jurgis Rudkus og hans familie, må kæmpe for at overleve under, men på grund af de væmmelsesfremkaldende beskrivelser af kødindustriens manglende hygiejne og bevidste anvendelse af fordærvet kød.…

Havet i Theresienstadt af Morten Brask – Et hav af sult og sygdom

Skrevet af Mia Rasmussen Havet i Theresienstadt er Brasks skønlitterære debutroman og udkom i 2007. Med den viser Brask sit talent for at gøre historie levende – og menneskelig. Gennem jeg-fortælleren bliver læseren ført ned ad Theresienstadts gader og ind i barakkerne. Og det er ikke en behagelig oplevelse, men ubehageligt fordi Brask netop trækker læseren tæt ind i Theresienstadt, og det er en oplevelse som bliver ubehagelig virkelig og nær. Lejren er ikke blot et sted fra en fjern fortid, der fortælles om. Den er virkelig og ikke til at ryste af sig.   “Jeg er tilbage ved havet.”   Sådan indledes fortællingen om Daniel, en dansk medicinstuderende jødisk…

Kat og Mus af Günter Grass – Sprogligt tunge erindringer fra Krigens galskab

af Katrine Engelhardt Thomsen Günter Grass’ roman Kat og Mus kan synes lille af udseende, men er stor i sin handling om en gruppe drenges opvækst i den besatte polske havneby Oliwa, hvor især to drengeliv smedes sammen og aldrig helt løses fra hinanden igen. Fortællingen om Kat og Mus er historien om en voksen mands skrifte over sine hjemsøgende tilbageblik og fremkaldelse af fortiden i håbet om endeligt at kunne mane den i jorden, sammen med mindet om sin kammerat fra dengang. Men noget fra fortiden slipper aldrig helt sit tag i fortælleren…  ” Da Joachim Mahlke kort efter krigens udbrud fyldte fjorten år, kunne han hverken svømme eller køre på cykel, man…

Land i Datid af Jesper Bugge Kold – Hvor fortiden overdøver nutiden

af Katrine Engelhardt Thomsen Jesper Bugge Kold, kendt fra debutværket Vintermænd, er denne uge aktuel med romanen Land i Datid om den forfejlede specialestuderende Andreas, der flygter fra sit kaotiske, ensomme liv i København til Berlin for at begrave den far, han aldrig nåede at møde. Men fortiden overtager hurtigt Kolds roman og drukner nutidsfortællingen i spørgsmålet, man desperat læser romanen igennem efter svar på: Hvem dræbte Andreas’ far? Og hvorfor? 

En ny tid af Ida Jessen – Når to personer går hinanden forbi

Skrevet af Mia Rasmussen Ida Jessen er tilbage med en fortælling med klokkeklare beskrivelser og en stærk stemme. En kvindes dagbogsskildring om, hvordan livet forandres, når hendes mand forsvinder. Ikke kun det nye liv, der nu kommer, men også hendes opfattelse af det liv der var. En gammel kærlighed blusser op, men forstyrres af en usikkerhed på fremtiden. Frøken Høy kommer til Thyregod for at være lærerinde i byens friskole. Med sig har hun en dagbog, som hun skriver mindre end fem sætninger i. Indtil mange år efter hvor hun finder den igen, da hendes mand ligger dødeligt syg på hospitalet. Langsomt afdækker hun, hvad der skete i de år,…

Jeg-En Anden af Imre Kertész – Mindeanmeldelse

af Katrine Engelhardt Thomsen Verdenen mistede i denne uge den ungarske forfatter Imre Kertész, hvis forfatterskab formidlede ar og erindringer fra hans tid i Auschwitz og det efterfølgende liv som Holocaust-overlever bag Jerntæppet. Hvor stærke værker som De Skæbneløse og Kaddish for et ufødt barn umiddelbart træder frem indenfor Kertész’ forfatterskab, så er det den mere stilfærdige og samtidigt afgrundsdybe, lille bog Jeg-En Anden, som vi på Bogligt.dk især ønsker at huske Kertész for og derfor bringer en særlig mindeanmeldelse af.  “Der er ikke sket andet end at jeg fået min conditio minimae, min personlige frihed tilbage – fængselcellens dør, bag hvilken man har holdt mig indespærret i fyrretyve år, åbnede sig, om end nok så knirkende…” Året er 1991.…

Sanktvejtsdans af Adam Georgiev – Besættende fragmenter fra et menneskes inderste liv

af Katrine Engelhardt Thomsen Forlaget 5 debuterer denne måned med udgivelsen af en sælsom, sjæleruskende socialrealistisk roman af den tjekkiske forfatter Adam Georgiev. Fra umiddelbart overfladiske fragmenter fra en unge mands liv og lidenskab i natklubbers darkrooms trækker Georgiev stille og roligt sin læser længere og længere ud på livets dybere vande, indtil man pludseligt sammen med bogens hovedkarakter får svært ved at bunde. For er der virkelig noget håb at finde i en verden, hvor alt, også andre mennesker, blot nydes, forbruges og forsvinder?  “Det går op for mig, at der ikke vil komme noget ud af det. Han gør det bare ikke for mig. Alligevel lader jeg ham røre ved mig. Det…

Dodger af Terry Practhett – Historien om Lurendrejer med et twist

af Katrine Engelhardt Thomsen Hvem var den listige Lurendrejer fra Dickens roman om den forældreløse Oliver Twist og hvad var hans historie? I sin roman Dodger, Lurendrejers navn på originalsproget, lader fantasy-ikonet Terry Pratchett Lurendrejer møde den mand, der for eftertiden gjorde ham berømt, men aldrig helt lod læseren vide, hvorfra drengen med de rappe fingre og den charmerende gadesnuhed kom eller endte henne. Pratchett forsøger nu at give Dickensfans det svar. Men lykkes det nu også for den garvede fantasyforfatter? Som alle gode Dickensinspirerede eventyr starter historien om Lurendrejer en mørk og stormfuld nat, hvor Londons kloarker flyder over, mens to mænd er ved at tæve en unge kvinde ihjel. Pludselig springer et kloarkdæksel op og en ung, ildelugtende mand begynder…

Rad American Women A-Z af Schatz & Klein Stahl – Et formidabelt feministisk ABC

af Katrine Engelhardt Thomsen Rad American Women A-Z af  Kate Schatz, illustreret af  Miriam Klein Stahl er et ABC over de kvinder indenfor amerikansk historie, der på alle mulige måde indenfor alle tænkelige felter indenfor samfundet sprængte rammerne, brød med det forventede og det acceptable og istedet satte verdensrekorder, udfordrede fordomme og gjorde en forskel.    “A is for Angela … … Angela Davis  Who never backs down from the fight for justice” Menneskerettighedsforkæmperen Angela Davis er blot en af mange seje, revolutionerende, ‘rad’ kvinder som Schatz og Klein Stahl har valgt at gennemgå i deres ABC, der spænder fra de mere kendte skikkelser som Davis til de i dag ofte oversete…

A Knight of the Seven Kingdoms af G.R.R. Martin – Mens vi spændt venter på næste sæson

skrevet af Bene Jespersen Vi er mange som stadig venter spændt på nyt fra Game of Thrones universet. HBO sender den nye sæson i april, men til de utålmodige sjæle har George R.R Martin forkælet fansene med endnu et dyk ned i Westeros historie, dog længe før seriens handling. Hvis man havde håbet på et nyt bind i hovedserien til Game of Thrones, så må jeg skuffe. A Knight of the Seven Kingdoms er en forgænger til hovedserien, og foregår cirka 90 år inden hændelserne i HBOs Tv-serie og Martins bogserie. Hvis man leder efter den karakteristiske sex og vold, så vil A Knight of the Seven Kingdoms også skuffe der. Bogen består…

Odd & Frostjætterne af Neil Gaiman – Kampen om Asgård og forår!

Vinteren forsætter ubarmhjertigt uden det mindste tegn på et snarligt forårs komme. I sit nordisk mytologiske inspirerede eventyr om drengen Odd giver Neil Gaiman sit bud på, hvad der holder foråret tilbage skønt kalenderen siger marts og sender en haltende dreng fra sin velkendte vikingelandsby ud i et ukendt snelandskab i tre overnaturlige dyrs selskab, på jagt efter vinterkuldens egentlige årsag.  “I marts var det værste af vinteren overstået. Sneen smeltede, elvene begyndte at strømme, og verden vågnede op og blev sig selv igen. Men ikke det år. Vinteren blev hængende som en invalid, der nægter at dø. Dag efter grå dag var isen stadig hård; verden blev ved med at være…

The Ocean at the End of the Lane af Neil Gaiman – En eventyrlig fortælling om barndommens uhygge

Det føles efterhånden som om Neil Gaiman ikke kan skrive noget intet forkert. Hans bøger høster et utal af priser, både læsere og anmeldere elsker ham, og utrolig mange af hans værker appellerer til så godt som alle aldersklasser. Flere af Gaimans værker er ved at gå hen og blive nutidige klassikere, og den engelske forfatter med den krøllede hjerne virker ikke til at have i sinde at stoppe med at skrive foreløbigt. Heldigvis for dét. For Gaiman evner at finde det fantastiske, det uhyggelige og endda det mytiske i hverdagen og det genkendelige, og viser os igen og igen, at utrolige ting ligger og venter på os hvis vi bare…

Den Sygeste Løgnehistorie af Neil Gaiman – Hverdagens utrolige eventyr

af Katrine Engelhardt Thomsen Man skulle næppe tro et ærinde til kiosken efter mælk kunne give meget eventyr, men Neil Gaiman er vist i stand til at lave en god fortælling ud af selv det mest mondæne hverdagsoplevelser. For da børnene ikke har mælk til deres morgenmad og slet ingen mælk at putte i teen, løber faren i huset til købmanden, men bliver på vejen hjem suget op i et rumfaretøj befolket af rumvæsner, der ønsker at overtage jorden for at kunne plante haveflamingoer istedet for træer …. og det er kun begyndelsen på Den Sygeste Løgnehistorie. Det hele starter en morgen, hvor Moren drager bort til en konference og på sin vej ud…

Never far from Nowhere af Andrea Levy – den glemte gigant indenfor multikulturel fiktion

Af Laura Maria Kjær At være teenager er ikke nemt. At være teenager i 1970ernes London er bestemt ikke nemt, slet ikke hvis man tilfældigvis er født af jamaicanske forældre. Andrea Levy, en marginaliseret stemme indenfor multikulturel fiktion, beskriver med stor intensitet livet for søstrene Olive og Vivien, men hvor stor en rolle spiller hudfarve egentlig når man kæmper imod arbejderklassekår? Olive og Vivien er søstre med jamaicanske forældre, der sammen er født og opvokset i London i boligblokke i 1970erne. Hvor Viviens liv er et normalt teenage-arbejderklasse liv med venner, ungdomsklubber, gymnasiefag, diskoteker og uddannelse udvikler Olives liv sig meget anderledes. Pigerne har det samme udgangspunkt men med en…