Af: Laura Maria Kjær

toni-morrison-beloved

Slaveriet i USA hører heldigvis historien til, og mange bøger, film og historiske værker behandler denne del af verdenshistorien, der lever videre i vores kollektive hukommelse, som er baseret på fakta… Eller er den? Beloved, Toni Morrisons Nobelprisvindende roman fra 1987, undersøger hukommelsens finurlige verden.

Halloween er en tid for spøgelseshistorier og hygge, men USA har en spøgelseshistorie uden lige begravet i deres historie, kultur og jord, der får det til at løbe koldt ned af ryggen af alt andet end hyggelig uhygge. Toni Morrison har i sin Nobelpris-vindende roman fra 1987, Beloved, fortalt nogle af disse historier. I midten af det 19. århundrede, lige efter borgerkrigen har vist sit grimme ansigt og abolitionisterne kæmper en brav kamp imod slaveriet, finder vi Sethe og hendes datter Denver i det sydlige Ohio. Sethe er stukket af fra et liv som slave med sin familie og bor nu hos sin frikøbte svigermor. Det glade liv i hus nr. 124 ender dog brat, da Sethes ældste datter dør, dræbt af sin egen mor for at beskytte hende mod at blive bragt tilbage til et liv som slave. Beloved er det eneste ord på den lille piges gravsten. Livet i 124 ændrer sig fra at være fyldt af liv og mennesker, til at være hjemsøgt af det lille spædbarns spøgelse. Da en af Sethes gamle venner fra tiden som slave kommer på besøg og uddriver spøgelset, bliver familien en dag besøgt af en ung kvinde ved navn Beloved.

De grimme historier ligger begravet i hukommelsen

Beloved er inspireret af et gammelt avisklip fra det 19. århundrede, som Morrison fandt, da hun lavede research til sin nye bog, og romanen fandt liv derfra. Denne begravede historie, der lige som utallige mange andre fra den tid blev lagt væk i overordnet konsensus om, at slaveriet var grumt. De ubegribelige rædsler, der både i bogen og i virkeligheden afslørede den mørkeste side af menneskeheden, fortrænges bag en tung dør af generaliseret accept. Vores evne til at forme, hvad der huskes, og hvordan historien huskes, er netop hvad der tages op i Beloved.

”Everybody knew what she was called, but nobody anywhere knew her name. Disremembered and unaccounted for, she cannot be lost because no one is looking for her… It was not a story to pass on.”

Den overvældende grusomhed, der var hverdag under slaveriet, har traumatiseret sindet og historien så voldsomt, at visse ting er blevet af-husket igen – gemt bag fortrængningen. Morrison bringer det med Beloved frem i lyset igen, men med en erkendelse af at hukommelsen er en upålidelig størrelse:

”I was talking about time. It’s so hard for me to believe in it. Some things go. Pass on. Some things just stay. I used to think it was my rememory. You know. Some things you forget. Other things you never do.  But it’s not. Places, places are still there. If a house burns down, it’s gone, but the place—the picture of it—stays, and not just in my rememory, but out there, in the world…”

Tres millioner og flere

Selvom hukommelsen er notorisk upålidelig, så sætter handlingerne et spor i verden, der ikke kan ændres. Hvad der er sket, er sket, uanset hvordan vi husker eller genfortæller det, men kun et billede forbliver tilbage i hukommelsen. Billeder er dog kun et fragment af historien, ligesom de millioner af slaver, der blev bragt til USA fik deres liv fragmenteret. Morrison bringer med Beloveds genopstandelse slaveriets mange ofre op fra jorden igen – meget bogstaveligt – og lader traumet af disse fragmenterede liv vise sit grimme ansigt. Beloved er en fantastisk spøgelseshistorie der passer godt ind i gyser-genren, da den ryster os i vores fundament, der er noget enormt rystende over hvad mødre vil gøre for at beskytte deres børn, her op til det punkt hvor døden er bedre end livet under den hvide mands luner. Der er mange hårrejsende scener i bogen der minder os om at de ting vi tror vi husker kun er toppen af isbjerget. Bogen er dedikeret til ”Sixty milion and more” fordi antallet af de mennesker, hvis liv blev og stadig påvirkes af slaveriet, er meget større end det antal mennesker, der levede under slaveri, på begge sider af pisken.