Spielbergs kendte Jurassic Park har samme filmmæssige tyngde med den effektive brug af både CGI og animatronics som dens forhistoriske hovedstjerner; denne tekniske snilde har tryllebundet publikum igennem fire film om den katastrofale park. Men hvis man stadig higer efter flere dinosaurer, mere paranoia og et indblik i videnskaben bag den meste drabelige zoologiske have, så er det værd at gå tilbage til den originale roman, Jurassic Park af Michael Crichton.

Jurassic-Park-Michael-Crichton-book-cover

Crichton væver en roman sammen af matematiske grafer og fantasifuld manipulation og sammenfletning af videnskabelige fakta og fiktion. Som læser må man stoppe op og gisne ved tanken om en egomanisk mangemillionær virkelig har købt en ø nær Costa Rica, og hvorvidt han vil åbne den første forhistoriske zoologiske have. At kalde John Hammond egomanisk vil få enhver Jurassic Park filmkender til at rynke på næsen, men når man har fortæret Crichtons roman, vil man få et ganske andet blik på kendte og elskede karakterer.

En knap så børnevenlig forlystelsespark

Det kan selvfølgelig ikke komme som en overraskelse, at Spielberg har taget sig visse kunstneriske friheder, men i mine øjne, så har Crichton konstrueret en mere kompleks og måske mere kynisk Jurassic Park end Spielbergs PG-13 udgave. Hvis man allerede har set Jurassic World, er instruktøren Colin Trevorrow gået tilbage til rødderne, ved ikke blot lade gamle karakterer fra første film genopstå men ved at lade hoved dilemmaer fra bogen tage hovedscenen.

”Of course. But I’m just saying, why stop here? Why not push ahead to make exactly the kind of dinosaur that we’d like to see? One that is more acceptable to visitors, and one that is easier for us to handle? A slower, more docile version for our park?”
Hammond frowned. “But then the dinosaurs wouldn’t be real.”
“But they’re not real now,” Wu said.

Mange kendte karakterer er meget anderledes, så man må til tider kæmpe med den egomaniske Hammond, den heroiske advokat Gennaro og en knap så brysk Dr. Grant, men det er forfriskende, at selvom man kan recitere filmen i søvne, er bogen fuld af overraskelser; overraskelser som desværre til tider gør kleenex nødvendig.

Sublimt nørderi på højt niveau

Hvad end ens motivation for at dykke dybere ned i Jurassic Park universet er, så leverer bogen på alle fronter. Crichton har tydeligvis gjort sin research, og hans leg med fakta og fiktion gør mennesker og dinoer uhyggelig levende. Grafer, DNA og Malcolms kaosteori understreger yderligere bogens videnskabelig natur, og igen; hvis man ikke fik nok af filmene, så burde bogen tilfredsstille ens indre nørd med dens akademisk behændighed og høje underholdningsværdi igennem Ian Malcolm. Hvad enten man var fan af filmene eller ej, så er bogen et interessant eksempel på en forfatter der via naturvidenskab muliggører det (måske) umulige at blande matematiske formeller og det literærer sammen med et godt slutresultat.