af Katrine Engelhardt Thomsen

nesbø

En narkoman findes dræbt i en container, en mand fra Frelsens Hær skydes ned på åben gade. Den norske krimiforfatter Jo Nesbø sender som sædvanlig sin vicekriminalkommissær Harry Hole ud på hårdt arbejde. Denne gang op til jul, hvor en professionel lejemorder skyder den forkerte mand, og fremfor at flygte, nødtvungent må vende tilbage til det sne-hærgede Oslo. Men hvordan kunne han tage fejl?

Læseren møder, i Nesbøs sjette bog om Oslo-strømeren Hole, en midlertidig tørlagt Harry Hole, der strider sig igennem efterdønningerne af sin sidste større sag. Fældningen af “Prinsen”, en omfattende våbensmuglerings ukronede monark, fundet indenfor politiets egne rækker, har gjort Hole upopulær på Oslo Politigård. Holes gamle beskytter og overordnede, Bjarne Møller, er ved at gå pension og hans efterfølger Gunnar Hagen, lader ikke at være venligt stemt overfor Holes arbejdmetoder:

“Dis-ci-plin!”

Hagen borede sit blik ind i Harrys. Denne foretrak ikke en mine, så chefen genoptog sin spankuleren.

Disciplinen må dog vente, for oveni en uopklaret sag omkring en junkies formodede selvmord i en havnecontainer, bliver en officer fra Frelsens Hær pludseligt skudt ned på åben gade. Drabet ser ud til at være af professionel karakter, men hvorfor likvidere denne mand?

Det viser sig også hurtigt at være en fejltagelse, og en ukendt lejemorder, med tilknytning til borgerkrigen i Bosnien, vender nu tilbage til Oslo for at gøre sin sidste opgave færdig. Da voldtægten af en 14-årig pige på en Frelsens Hærs sommerlejr, flere hemmelig forhold og en mulig bedragerisag begynder at tone frem i plottet, gælder det virkelig som læser om med at holde tungen lige i munden og øjnene klistret til siderne i kapløb med Hole og lejemorderen om, hvem der finder det oprindelig likvideringsmål først. For Nesbø formår at skabe et virkelig kompliceret plot med en højhastighedshandling, der flere gange gjorde mig bange for at blinke under læsningen af frygt for at misse et vigtigt spor.

Klassiker i nye klæder

Frelseren har en forbløffende lethed, trods plottets tyngde. Nesbø formår på forunderlig vis at nå det meste af verden rundt gennem sine karakterers farverige fortidshistorier og kuriøsiteter, og dog forbliver Hole for det meste i Oslo. Især Bosnien, Kroatien og Serbiens borgerkrige får ekstra opmærksom gennem den ukendte lejemorders traumatiske erindringsglimt og minder et skandinavisk publikum om en del af Europa, hvis krigssår fortsat står åbne. Samtidigt tackler Nesbø en klassiker indenfor krimigenren, nemlig tvillingemyten: der er altid en god og en ond tvilling, men hvem er hvem? Og er det nu også den forkerte, der er blevet skudt?

Hvad der hurtigt kunne være blevet et forudsigeligt plot om, den drabet på den forkerte tvilling formår at eksploderer i originale drejninger, samt en gennemgående fandenivoldsk humor, der får selv de mere kritiske situationer til at fremstå i et absurd-komisk skær, som da Harry med livet som indsats forsøger at flygte fra en frygtindgydende vagthund og indser, at hans bedste forsvar mod bæstet, er den forbudte lommelærke Jim Beam Whiskey, han i smug bærer rundt på:

“Lommelærken! Med et sidste opbud af sine kræfter fik Harry hånden ind i inderlommen og trak lommelærken frem. Han stak tuden i munden, satte tænderne i metalproppen og drejede rundt. Proppen løsnede sig, og han fangede den mellem tænderne, mens spritten fyldte hans mundhule. Det gik som et stød gennem kroppen. Herregud. Han trykkede ansigtet mod hegnet, så øjnene blev presset sammen … Med højre hånd sænkede han lommelærken, til den var lige over hundens røde gab. Så spyttede han proppen ud, mumlede “skål” og vendte bunden i vejret på lommelærken.”

Ren fråds

Jo Nesbøs Frelseren er litterær frådseri af bedste skuffe. Grotesk morsom og medrivende helt til sidste side, så kræver bogen intet af sin læser andet end tiden til at lade sig underholde. Endnu en styrke er, at Frelseren kan nydes særskilt eller sammen med Nesbøs øvrige kriminalromaner om Holes arbejde i Oslo. Du er på ingen måde forpligtet til at skulle læser de forudgående eller efterfølgende bøger … selvom det er svært at slippe Nesbøs alkoholiserede charmestrømer igen efter bare én bog.