Forlaget 5 debuterer denne måned med udgivelsen af en sælsom, sjæleruskende socialrealistisk roman af den tjekkiske forfatter Adam Georgiev. Fra umiddelbart overfladiske fragmenter fra en unge mands liv og lidenskab i natklubbers darkrooms trækker Georgiev stille og roligt sin læser længere og længere ud på livets dybere vande, indtil man pludseligt sammen med bogens hovedkarakter får svært ved at bunde. For er der virkelig noget håb at finde i en verden, hvor alt, også andre mennesker, blot nydes, forbruges og forsvinder? 

Sanktvejtsdans

Bogen begynder i Berlins homoseksuelle miljø, hvor hovedkarakteren og en gruppe venner kaster sig ud i det berlinske natteliv. De første afsnits overfladiske selvrefleksioner og detaljerede beskrivelser af det sexliv, der udspiller sig indenfor klubbernes techno-bragende, neonbelyste verden, vil nok få flere læsere til at genoverveje deres bogvalg, hvis de ikke bemærker den lokkende understrøm af noget andet, noget dybere, der synes af flyde lige under en verden af engangsknald, spermrester og gratis kondomer. En dybere tvivl og en søgen efter noget tabt begynder langsomt at skinne igennem og pludselig er læseren fanget i den malstrøm af fragmenter, der udgør den navnløse hovedkarakters liv og længsel efter lidenskab og kærlighed, efter en mening med sin eksistens, efter et tegn på, at der er mere i denne verden end blot hans egen tvivl og beskyttende kynisme. I et væld af fragmenter ser hovedkarakteren tilbage på sit liv, på Berlins natklubber, på veninden Zorkas forelskelse, på Prags oversvømmelse og på de forhold, der oftest udgjordes af enten passion eller kærlighed, hvor kun enkelte formåede at rumme begge, samt håbet om, at det måske kunne ske igen:

“Det værste er, når nogle stadig har håb. Et falsk håb om at den eneste ene vil dukke op. Lige pludselig. På et eller andet tidspunkt. Håb er et svin. Men du har stadig håb, har du ikke?”

Håb? Georgiev formår at gøre sin hovedkarakters søgen og tvivl til læserens egen. Bogen er derfor aldrig helt færdig. Aldrig en afsluttet læseoplevelse, men istedet en til tider poetisk samling fragmenter fra et menneskes liv, et liv der udgøres af alt fra overfladiske overvejelser om billige sokker og spontan sex med fodfetichister og til hjerteprikkende dybe tanker omkring faren ved at vise sit inderste selv frem til andre, at elske en anden og se den anden forsvinde:

“Han ønskede at drukne sig selv i det smukke, men kun i et øjeblik. Og han druknede virkelig. Jeg ville have holdt ud, fordi det, der var imellem os, kunne have varet for evigt. 

Når evigheden flænses, flyder blodet.”

En samling fragmenter, man aldrig helt får rystet af sig igen og istedet vender tilbage til og genlæser i håbet om denne gang at forstå mere og derved forstå den litterære trolddomskraft Georgievs bog har over sin læser.

En bog som ingen anden

Hvad minder Georgievs fragmentfyldte roman om? Dantes vandring gennem helvedets verdener? Jesus vandring mod korset på Golgata? Den universelle fortælling om det søgende, tvivlende menneskes usikre vandring gennem livet kunne måske synes overanvendt, men Georgievs roman rummer i sine skift mellem overfladiske beskrivelser og afgrundsdybe refleksioner en ny, overraskende dimension af denne søgen, der bedre end noget andet afspejler, hvordan denne søgen ville kunne finde sted nu. Ikke imorgen, ikke igår, men lige nu.

Romanen om den unge mand, der i sin søgen efter mening og “livsvisdom” samler alt og alle indtryk op til vilde overvejelser, er svimlende interessant læsning og gjorde det umuligt for mig at lægge bogen ned igen, da den først var samlet op. En tur i byen, køen ned til natklubben driver med sine enkelte elementer hovedkarakterens tanker mod Europas dystre fortid, og den næsten militære disciplin hvorved klubbens gæster tildeles gratis kondomer, minder hovedkarakteren om kz-lejres rationsuddelinger:

“Jeg havde det, som var jeg i hæren og fik en skål mad på en bakke, eller som når de barberer ens hoved: Næste!

Eller som i en koncentrationslejr, hvor de uddeler sæbe. Når jeg så det hele ovenfra, tænkte jeg for mig selv, at det lignede dommedag. Eller helvede.”

Gennem de pludselige, grænseoverskridende, skamløse tankedrejninger fører Georgievs hovedkarakter læseren på afveje, ned ad genveje i søgen efter livets hovedvej og mening. En strejfen, der lokker længe efter bogen er læst og lukket sammen.

Læs den, hvis du selv søger efter noget, uden helt at vide efter hvad.

Læs den, hvis du ønsker at opleve en eksistens langt fra og dog så smerteligt tæt på din egen.

Læs den, hvis du tror, du vil hade den.

Så længe du læser den og lader dig selv opleve, hvilke sideveje af tilværelsens forbrugsfikserede hovedvej Sanktvejtsdans sælsomme strejfende hovedkarakter kan lokke dig ned ad.

 

 

 

Forlaget 5 støtter velgørende formål. For hvert solgt eksemplar af Adam Georgievs Sanktvejtsdans går 5 kroner til AIDS Fonden. Læs mere om udgivelsen og Forlaget 5 her.