Økonomiprofessorerne Michael Møller og Niels Chr. Nielsen har begået en vittig og anbefalelsesværdig bog om samfundsøkonomi. I stedet for – som så mange internationale forfatterkollegaer på området – at beskrive samfundsøkonomien i sin helhed, har forfatterkollegiet taget udgangspunkt i et mindre hjørne af den. Forfatterne er her metodisk inspireret af Georg Brandes, der mente, at det gav større indsigt at læse ti bøger om ét emne end hundrede bøger om hundrede emner. Dybde fremfor bredde.

Taxiøkonomi

Taxiøkonomi som forståelsesramme

Med taxiøkonomiens problemstillinger som omdrejningspunkt trækker økonomerne kontinuerligt tråde til andre områder af samfundsøkonomien. Idéen er, at forstår man først principperne i taxiøkonomi, vil man have en forståelsesramme, som siden kan bruges i begribelsen af andre samfundsøkonomiske problemstillinger.

I et alment tilgængeligt sprog, uden unødig brug af indforstået fagterminologi, giver bogen kød og blod til begreber som fx incitamentstrukturer, aflønning, marginalbeskatning, frie markedskræfter og statssubsidiering. Rammen er taxikørsel, hvor blandt andre følgende spørgsmål omhandles: Hvorfor kører Københavnske taxichauffører (så aggressivt) som de gør? hvorfor er taximetertaksten egentlig ikke højere nytårs- og juleaften? Hvorfor er taxibiler altid store luksusbiler? Og mange andre spørgsmål, der naturligt dukker op i samfundsborgerens bevidsthed, når der i en stille stund reflekteres lidt over tingenes tilstand.

Forfatterne perspektiverer løbende taxiøkonomien til andre områder – til indsattes misbrug af udgang, generelle fordele og problemstillinger ved “overførselssamfundet”, og de besvarer spørgsmål om, hvorfor jurister typisk får mere i løn end skuespillere eller hvorfor finanssektoren i en årrække har lånt penge til dårlige betalere – og meget andet.

Begavet fordybelse som modvægt til overfladisk journalistik

Bogen er ment som et drys begavet fordybelse, som i følge forfatterne aldrig opstår i hurtige medier som aviser og nyhedsudsendelser. Her gribes der ifølge forfatterne (og hvor har de dog ret) alt for ofte til hurtige og forsimplede fremstillinger af dette og hint, hvilket mere bidrager til indignation og forargelse end nogen nuanceret, eller reel, forståelse. Resultatet er, at samfundsborgerne går rundt og tror, at de er klogere end de økonomer, embedsmænd og politikere, der producerer de økonomiske regelsæt. Regler og love, der ud fra en overfladisk betragtning kan opleves som amatøristisk makværk set ud fra individets perspektiv …. men som ved en nærmere betragtning måske ikke er så helt tossede endda.

Vedkommende formidling

Bogen indledes efter et forord med en gruppediskussion mellem en række “personaer”: En gruppe venner på vej hjem i taxi nytårsaften, som inspireret af taxituren diskuterer, hvorfor en taxitur koster det, den gør. De forskellige spørgsmål, gruppen diskuterer under turen, besvares undervejs i bogen. En pædagogisk formidlingsmetode, som bringer stoffet “ned på jorden” og gør stofområdet vedkommende og nærværende.

Et eksempel:

Hvorfor skal man absolut (læs: betale for at …) køre i en dyr luksusbil, hver gang man tager taxi?

I et land, hvor flere og flere “nøjes” med en lille billig bil, der kører langt på literen, er der sikkert flere, der, (som anmelderen) har undret sig over, hvorfor man ikke kan bestille en “øko-taxi”? En lille Ford Siesta, Kia Rio eller lignende, som ikke koster alverden og som kører langt på literen. Man er altid “tvunget” til at blive transporteret rundt i en Mercedes eller en lignende stor luksusbil. Var der måske ikke penge at spare for den nøjsomme taxikunde her?

Det overraskende svar er, at det sandsynligvis i sidste ende vil være dyrere for vognmanden og dermed i sidste ende kunden. Begrundelserne kommer her.

One size fits all

Logistikken omkring at få den rette type bil frem til den rette kunde, vil ganske enkelt blive for tidskrævende og for dyr administrativt og kræve flere indregistrerede biler (de fleste vognmænd har kun én bil) og parkerings-faciliteter. Derimod kan en stor (og sikker) taxi dække de flestes behov for transport. En “one-size-fits-all”-strategi.

Du har allerede betalt taxien én gang over skatten

En anden “incitamentsstruktur” spiller samtidig ind. Vognmanden (ejeren af én eller flere taxier) betaler kun 20 % i afgift af købsprisen udover 21.100, når han køber sin taxi-bil. Når han efter typisk cirka 3-4 år har “frikørt” taxien og sælger bilen, der på nyprismarkedet koster 1 mio., kan han stadig sælge bilen til det halve af nyprisen. Altså få cirka hvad han selv gav for den. Til sammenligning betaler personbilkøberen 105 % af de første 79.000 og 180 % af købsprisen derover. Du og jeg – personbilejeren – betaler altså bilen cirka tre gange!!! Men på grund af statssubsidieringen af taxier er det altså ikke dyrere for vognmanden at køre i en dyr bil og derfor ikke nødvendigt at sende nogen ekstraomkostning videre til kunden.

Hvem løber med gevinsten, når staten subsidierer?

Taxikunden betaler altså ikke – modsat, hvad anmelderen troede – for den ekstra luksus. Eller rettere, han har allerede betalt den via skattebilletten. Det gælder altså også dem, som aldrig tager en taxi.

Subsidieringen rejser et samfundsøkonomisk spørgsmål. Hvem subsidieres mest? Er det vognmanden, der får “gratis” taxibil betalt af staten, taxikunden, der slipper for indirekte at betale taxi-chaufførens afdrag på bilen, eller er det den højtlønnede, som i sidste ende køber bilen brugt til halv pris, som løber med den største statsstøtte?

Ifølge forfatterne er det sandsynligvis de, som kører mest taxi – hvilket er over- og under-klassen – der subsideres mest. De, som får mindst ud subsidieringen, er folk, der aldrig kunne finde på hverken at tage – eller købe en brugt – taxi. Logisk, hvis man kender principperne bag.

Karakteristisk for bogen rejser forfatterne en lang række spørgsmål, som den anskuer fra en lang række vinkler, hvorimod forslag til ændringer af “systemet” som en pointe er fåtallige. Bogen appellerer således mere til indsigt og ydmyghed end samfundskritik og revolte.

For dig som hellere vil forstå end ærgre dig

For dig som har en interesse i samfundsøkonomi og ikke på forhånd ved ret meget om den, men som gerne vil spendere et par timer i selskab med et par kyndige herrer med knastør humor (så “tør”, at en anmelderkollega er i tvivl, om der overhovedet er tale om humor) er bogen et godt valg. Man bliver unægtelig klogere, eller måske rettere, mere ydmyg. Samfundsøkonomi er i dansk optik det muliges kunst, og tæt på perfekt er ofte så perfekt, som det bliver. Gennem en indsigt i mekanismerne i et lille udsnit af samfundsøkonomien, får læseren nogle hermeneutiske håndtag, man kan gribe fat i, når man vil forstå økonomiske problemstillinger i andre dele af samfundsøkonomien.

Mere politisk bid næste gang, tak.

Forfatterne kunne næppe have valgt et mindre kildent politisk område end taxiøkonomi, og det er måske her, taktikken på én gang lykkes og fejler. Emnet taxiøkonomi giver indsigt, uden at forfatterne skaber støj i formidlingen ved at træde på alt for mange politiske ligtorne hos hverken læserne eller lovgivere.

Men nu da de to kompetente og indsigtsfulde herrer alligevel har haft hjernecellerne i sving, havde det unægtelig været endnu mere interessant, om de havde valgt et mere vedkommende emne i samfundsdebatten. For at nævne et eksempel kunne de have diskuteret lovgivningen omkring subsidiering af vindmøller eller have taget en debat om dagpengereformen eller kontanthjælpen. Her var der et par områder i samfundsdebatten, hvor man for alvor kunne have klædt både politikere og borgere på med brugbar indsigt på et område omgærdet af myter og med rigelig, men overfladisk behandling i medierne. Områder som alle har en mening om, men hvor få – fornemmer man – besidder kvalificeret indsigt. Jeg er ikke et øjeblik i tvivl om, at forfatterne ville have magtet formidlingen og dermed kunne have kvalificeret debatten på områder, der for alvor spiller en rolle i samfundsøkonomien. Når det er sagt, håber jeg bogen vil få mange læsere – i sidste ende til gavn for demokratiet.

Michael Møller og Niels Chr. Nielsen – Taxiøkonomi. Forlaget Gyldendal (Business)