Skrevet af Mia Rasmussen

frygtelig lykkelig

På den første søndag i det nye år drog jeg af sted for at høre et foredrag af Erling Jepsen. Der var reklameret med, at Jepsen ville tale om bogen Frygtelig lykkelig, samt muligvis fortælle lidt om hans nyeste roman, Hjertets dannelse. Dette blev dog ikke tilfældet, og i stedet leverede Jepsen en bunke fortællinger om det sønderjyske, sin opvækst og sin far. I sidste ende kædede han så sine humoristiske fortællinger sammen med sin særlige måde at skrive på, samt fortalte lidt om, hvordan ideerne til Hjertets dannelse opstod.

Til ægte sønderjysk foredrag med sønderjysk kage og dialekt!

En gang i mellem må man tage nogle chancer og springe ud i det, når muligheden byder sig. Og det var lige præcis, hvad jeg gjorde, da jeg så, at Nustrup reklamerede med et foredrag af Erling Jepsen. De færreste har nok hørt om Nustrup, som er en lille sønderjysk by ved siden af Sommersted (en lidt større, men stadig meget lille by), hvor jeg bor. Siden det ikke var så langt hjemmefra tog jeg sammen med en veninde til Nustrup, til hvad der skulle vise sig at være et noget anderledes foredrag, end vi var vant til. Der var sat to timer af, men den første time gik med smurte boller, lagkage og fællessang, hvilken vi begge blev noget overrasket over. Det gav dog en virkelig hyggelig stemning, så scenen var sat, da Jepsen gik i gang.

Første emne på dagsordenen var Jepsens far, men med en uventet vinkel. I stedet for at fortælle om farens negative sider, som beskrives i Kunsten at græde i kor, så fortalte Jepsen om, hvordan han blev mælkemand og om hans drømme om eget ismejeri. Pointen kom i kraft af farens modgang i butikken, hvilket lærte Jepsen, at nederlag altid tages bedst med en omgang humor.

“Når folk i byen spurgte, hvordan det gik i butikken, så svarede min far: Dæ komme gern nauwn stykke om æ fåmaje – å så tajet af hen å æ ætemaje.”

Senere kom Jepsen ind på farens evner som begravelsestaler, hvor han formåede at få folk til at græde og nærme sig sorgen, hvilket netop var, hvad folket ønskede.

“Min far sagde altid: Dæ æ ting, som folk helst it vil snak om, men så æ det jauwn at do skal snak om æt å helst å goej, jævn synnejysk.

Hvad min far ikke vidste var, at det netop var ham, som det var svært for mig at snakke om.”

Og dette har Jepsen i særdeleshed taget til sig – først med romanen Kunsten at græde i kor og senere med Den Sønderjyske farm. Her skriver Jepsen netop om de ting, som ikke altid er nemme at tale om, men som alligevel bør siges. Og når han skriver om dem, er det med en omgang sort sønderjysk humor. Det samme ses i hans nyere romaner, Frygtelig lykkelig og Hjertets dannelse, som begge er fiktive værker, der finder sted i det sønderjyske.

Langt ude på landet og langt væk fra logisk realitet

I Frygtelig lykkelig kommer Robert til Højer og tiltræder som den nye landbetjent. Robert kan ikke klare jobbet som betjent i København uden mavesår og stress, og derfor mener hans overordnede, at en stille og rolig sønderjysk by må være det rette for ham. Hvad hverken Robert eller hans overordnede havde set komme er, at byen langt fra er stille og rolig. Tricket er – hvad Robert hurtigt lærer – at man ikke behøver at rapportere diverse forbrydelser videre til politimesteren i Tønder. Dette passer tilsyneladende Robert udmærket, selvom han kommer længere og længere ud og får sværere ved at dække over alle forbrydelserne, hvoraf nogle er hans egne. Det bliver ikke nemmere for ham, når han også må bedøve sin mor (så hun ikke sladrer om det mord, hun så ham begå) og skal holde styr på sin ekskone, der kommer på besøg i byen.

Klap lige hesten og stik en finger i jorden

Jepsen tager alvorlige emner op i Frygtelig lykkelig, udover mord og betjente, der slår på byens børn, kommer bogen også ind på hustruvold. Kønne Ingerlise bliver slået af sin mand, og hun søger tilflugt hos Robert. Lige indtil hun fortryder og tager tilbage til sin mand igen. Robert bliver dog betaget af hende og ser det som sin pligt at hjælpe hende, det går bare ikke særlig godt for ham. Det fører til både det ene og det andet drab, men her følger Robert den uskrevne regel om ikke at rapportere efter at have konsulteret byens læge, som giver ham følgende råd:

“Vi slår koldt vand i blodet. Som man plejer her i byen. Sinne mæ æ vinne.”

Det bliver bare ikke ved med at gå, og da Tønders politimester endelig bliver inddraget, drukner de alle i skjulte forbrydelser. Det typiske træk ved bogen er, at jo længere man læser, jo mere alvorlige bliver forbrydelserne, og jo mere langt ude synes alt fornuft at forsvinde. Humoren forsvinder dog ingen steder, den bliver bare mere og mere sort.

Endnu et knudepunkt af problemer og hemmeligheder

Det samme er tilfældet i Hjertets dannelse, hvor alle problemerne hober sig op, til en person ender med at blive smidt i floden. Fortællingen finder sted i Bramstrup, en opfundet sønderjysk by ved grænsen til Tyskland, hvor indbyggere patruljerer ved grænsen for at forhindre fremmede i at trænge ind i Danmark. Byens indfødte indbyggere holder sammen, og udefrakommende har svært ved at passe ind, hvilken byens postmand Peder er et eksempel på. Selvom han har boet i byen i tredive år, så deler han ikke de øvriges holdninger og opførsel. Da en studerende fra København besøger byen og sammen med kroejerens datter afslører nogle af byen hemmeligheder, må indbyggerne gå til bekendelse og finde en syndebuk.

Også her bliver samtlige karakterer latterliggjort i den vildeste forstand – selv den besøgende fra København viser sig til sidst at være lige så letpåvirkelig som de sønderjyske indbyggere. Samtidig tager Jepsen stadig fat i sociale problemstillinger, da både selvtægt, prostitution og barnedødeligheden præger bogens fortælling.

Høflighed er lige så vigtig som viden

Et vigtigt omdrejningspunkt i romanen er H.C. Andersens besøg i det sønderjyske, hvor han bliver skræmt væk af utilregnelige sønderjyder. Til foredraget talte Jepsen om H.C. Andersens dannelsesrejse, og her kom han ind på, at dannelse i almindelighed omfatter hjernens dannelse – altså viden, som man tilegner sig. Jepsen mener, at hjertets dannelse er noget andet, og at det er mindst (hvis ikke mere) vigtigt. Hjertets dannelse handler om, hvordan man opfører sig overfor andre mennesker og væsner, og som Jepsen påpegede, så er det ganske uafhængig af hjernens dannelse. For hvem har ikke mødt kloge mennesker, der ikke opførte sig ordentlig, eller omvendt knap så kloge mennesker, som rent faktisk var høflige mod andre.

Hvis vi skal snakke om det alvorlige, så kan vi ligeså godt grine af det imens

I begge bøger er der lagt op til god underholdning tilsat en smule forargelse. Nogle ting burde han måske ikke lave sjov med, og jeg kan tage sig selv i at tænke – det skrev han vel ikke! Og alligevel kan jeg ikke andet end holde af Jepsens umådelige morsomme fortællinger – og efter et foredrag med ham, så forstår jeg udmærket, hvor humoren i bøgerne kommer fra, for som foredragsholder er han mindst lige så underholdende som hans bøger. Som sidste bemærkning til foredraget sluttede Jepsen af med dette:

“Der er noget, som Sønderjylland kan prale af, og som ingen anden landsdel eller verdensdel kan prale af. Og det er … at opfostre en forfatter som mig!”

Hvilket han vel har ret i, fordi der er ikke nogen forfattere, der er ens, og alle har noget, der særligt kendetegner dem. Jepsens kendetegn er så absolut det gennemgribende sønderjyske – i sind, humor og bøger!