af Katarina Meldgaard Skovsende

opfør

Opfør dig ordentligt – og vær en god ven. En bog om takt og tone til dig og dine forældre af Sabine Lemire og Rasmus Bregnhøi vil gerne opdrage på dig og dine børn. Mon den kan lære jer noget?

Det siges, at børn i dag er nogle uopdragne møgunger. De har ikke lært at hilse pænt. De har ikke lært at sidde ordentligt ved bordet. De har ikke lært at holde deres aftaler … og så langt videre. Og forældrene er ikke meget bedre! Det er i hvert fald det indtryk, man får, når man læser Sabine Lemires nye bog Opfør dig ordentligt – og vær en god ven. En bog om takt og tone til dig og dine forældre, der er illustreret af Rasmus Bregnhøi. For det er en bog, der ikke kun forsøger at opdrage på tidens børn, men som også langer ud efter deres forældre.

I og for sig er det både sympatisk og modigt at sætte sig for at lave en børnenes Takt og Tone, men Opfør dig ordentligt rammer så meget ved siden af, at det havde været bedre at lade den blive i skuffen.

Jeg vidste slet ikke, at man ikke måtte vippe på stolen!

Opfør dig ordentligt er kort fortalt Sabine Lemires og Anders Bregnhøis bud på, hvad moderne børneopdragelse bør indebære. Gennem 13 kapitler kommer de igennem utroligt mange facetter af et barns liv, som de synes, kan (og skal?) finpudses. Bogen kommer eksempelvis rundt om, hvordan man bærer sig ad, når man møder nye mennesker til en fest, hvordan man lægger bestikket, når man er færdig med at spise, hvad der er god og sikker opførsel på internettet og meget, meget mere. Således er det egentlig en bog med en sympatisk hensigt: Den vil lære børn (og voksne) om de konventioner og adfærdsmønstre, det er nyttigt at tilegne sig, hvis man vil begå sig ude blandt mennesker på en nogenlunde sikker og konfliktfri måde. Så langt så godt.
Problemet med bogen er bare, at den nok ikke kommer til at rykke noget som helst. Og det af flere grunde. For det første er det svært at se, hvem det er, der efter at have købt bogen, rent faktisk tager den frem og bruger den som led i opdragelsen eller som godnatlæsning. Det er dog muligt, at det bare er denne læser, der er blind for publikummet.
For det andet vil folk ikke få meget ud af bogen, selv hvis de tager den frem og læser i den. Grunden herfor er i første omgang, at tonen i bogen er så irettesættende og nedladende over for både børn og voksne, at de fleste nok vil lægge den fra sig i irritation, før de når ret langt. Det er eksempelvis i boksen ”Tips til de voksne” i slutningen af hvert kapitel, at man som forælder kan blive irriteret, mest fordi mange af tipsene virker fuldstændig åbenlyse:

”Respekter dit barn, som du respekterer andre mennesker. Nix, de er ikke ligeglade med, om du prutter i stuen.”

I første omgang kunne forfatteren jo forsøge sig med lidt respekt for læseren.
Men selv hvis man ikke lader sig gå på af den nedladende tone og fortsætter sin læsning, kan det være svært at tage noget med sig fra bogen. Både fordi den fortæller læseren ting, som læseren allerede ved: Vi ved alle sammen godt i forvejen, at man ikke må vippe på stolen! Og fordi den flere gange er meget uklar i mælet, idet den her og der modsiger sig selv, ofte mangler forklarende eksempler og ikke sjældent lirer floskler, der ikke rigtig siger noget, af.

En kedelig verden

Det mest irriterende ved Opfør dig ordentligt er dog, at den ikke kun er, hvad den giver sig ud for at være. Ikke kun opfordrer bogen til god opførsel, den plæderer også for ensrettet adfærd. Et barns personlighed kan godt være irriterende og uhensigtsmæssig, og så skal denne personlighed rettes ind, må man da forstå. Eksempelvis må barnet hverken fylde for meget eller for lidt i rummet. Og især ikke for lidt. Det er vigtigt! Flere gange i løbet af bogen bliver de generte børn irettesat for deres generthed. Værst er det i kapitlet ”Hvordan har du det?”, hvor generthed placeres blandt andre ”negative følelser” som vrede, surhed, stædighed og tristhed, og teksten siger, at den eneste måde, man kan få venner på, er ved ikke at være genert. Så er de børn sat på plads. Denne læser – der selv er introvert, det skal siges – bliver enormt provokeret af bogens mangel på forståelse for folks forskelligheder og dens evindelige insisteren på, at man skal rette ind og være en anden, end den man er. Man skal altid tale tydeligt, men aldrig for højt, man skal sidde rank og smile, også når man er træt og ked, man skal invitere alle i klassen til fødselsdag, selvom man har det bedst med kun at være sammen med sine fire bedste venner, osv. Hvor ville det dog være en kedelig verden, vi levede i, hvis alle børn og voksne gjorde, som det står skrevet i denne bog.

Mindre Lemire, men mere Bregnhøi, tak!

De fleste kan nok være enige med Lemire og Bregnhøi i, at der skal opdragelse til. Men Opfør dig ordenligt lykkes bare ikke som projekt. Det er egentlig ærgerligt, for makkerparret har også mange fine ting at sige om det at opføre sig pænt og være en god ven. Kunne de dog ikke bare have fundet en mere spændende, mindre snævertsynet, mindre nedladende og ikke mindst mere brugbar måde at sige det på?
Måske havde det hjulpet, hvis Bregnhøis sjove streg havde fyldt mere i bogen. I hvert fald var denne læser aldrig nået frem til sidste side, hvis ikke de flotte, levende, humoristiske og ironiske tegninger havde været der til at modificere og blødgøre teksten.